Pressemeddelelse -

​Wendy McNeill (CA/SE) på Kulturværftet 14. oktober

Album-aktuelle canadisk-svenske Wendy McNeill gæster søndag den 14. oktober Kulturværftet i en intimkoncert akkompagneret af sine trofaste svenske samarbejdspartnere Andreas Nordell på kontrabas (Lisa Ekdahl), Erik Nilsson på percussion samt co-producer og multiinstrumentalist Christoffer Lundquist.

McNeills nye album 'Hunger Made You Brave' udkom i april måned, og begynder hvor hendes seneste konceptalbum 'For the Wolf, a Good Meal' (2011) sluttede. Det forrige albums narrativ foregik hovedsageligt under havet i en udforskning af kødets lyst og sjælens inderste ønsker.

Denne gang er vi nået til himlen. Gennem forskellige historier og myter udforskes ondskabens natur og hvordan visse sandheder giver ekko gennem tiden. Vi oplever desuden, hvordan en sjæls historie kan fortælles gennem mange ansigter, og at frelsen kan komme fra de mærkeligste steder.

Wendy McNeill kommer oprindeligt de fra de canadiske prærier, og hendes harmonika-baserede sange, som er drevet frem af vilde historier og en inciterende loopet vokal, er ofte blevet beskrevet som Folk Noir. På Hunger Made You Brave synes hun at have krydset linjen og bevæget sig ind i en ny genre - Space Folk.

Musikken er stadig umiskendeligt Wendy McNeill med hendes mørke twists, men på det nye album sker der også noget mere. Når hun går tilbage i tiden eller rejser op til stjernerne på en glitrende synth-linje og udstøder et ulvehyl, og når hun hvisker, "all the rules have changed", så tror du på hende.

Wendy McNeill har bl.a turneret Danmark som support for Under Byen tilbage i 2006 og i de seneste år turneret i Canada, Spanien, Sverige, Tyskland og Schweiz.

Koncerten arrangeres i samarbejde med The Tivoli, Helsingborg, og er støttet af Statens Kunstfond og Nordisk Kulturfonds Puls-program.

Praktisk information:

Tid: Søndag den 14. oktober 2018, kl. 19.30

Sted: Kulturværftet, Lille Scene, Allegade 2, Helsingør

Billetter: 180 kr. inkl. gebyr – salgsted: www.kuto.dk

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg Slot området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet er Nordsjællands største kulturhus, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents året rundt. 

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423