Pressemeddelelse -

Yahya Hassan på Nordisk Litteraturdag i Helsingør

Fem af Nordens helt store litterære stemmer besøger Kulturværftet søndag den 1. november til Nordisk Litteraturdag. Forfattere fra Island, Norge, Sverige og Findland lægger vejen forbi Helsingør, og herhjemme fra har vi glæden at kunne præsentere Yahya Hasan, der gæster Store Scene denne dag.

Om Yahya Hassan

En måned efter han begyndte på Forfatterskolen i september 2013, debuterede han som forfatter med digtsamlingen Yahya Hassan. Værket blev enormt godt modtaget på grund af dets litterære kvalitet og samfundsmæssige relevans, og digtsamlingen er (i skrivende stund) optrykt i ikke færre end 100.000 eksemplarer.

Yahya Hassan tager i sin digtsamling udgangspunkt i sin opvækst; hvad han har gjort, og hvad han har oplevet. Selv siger Yahya: »Det er min historie. Der er ikke så meget at rafle om. Ærlighed var præmissen. Og det er så blevet en digtsamling og ikke en selvbiografi, for det er poesi, jeg føler indeni. Det er det univers, jeg tænker i. Det er det, der påvirker mig«.

Nye og etablerede navne

Såvel etablerede navne med store forfatterskaber på cv’et som helt nye litterære spirer vil være på plakaten denne søndag. Alle Kulturværftets scener bringes i spil denne dag, hvor der bl.a. vil være en poesi-scene hvor en række nordiske stemmer fra bl.a. elever fra forfatterlinjerne på Albins og Skurups Folkhögskola kommer. Hold øje på kuto.dk, helsbib.dk og på Facebook, hvor vi løbende offentliggør navnene og programtiderne for dagen.

Arrangementet sker i samarbejde mellem Kulturværftet, Helsingør Kommunes Biblioteker og Foreningen Norden i Helsingborg og Helsingør

Tid, sted og pris:

Søndag den 1. november 2015

Nordisk Litteraturdag

Kulturværftet, Store Scene

Tid: 11:00 – 17:00 / 175 kr. inkl. gebyr / Køb billet på kuto.dk

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • Helsingør
  • kulturværftet
  • forfatter
  • nordisk litteratur
  • yahya hassan
  • litteratur

Kulturværftet ligger på havnen i Helsingør og udgør sammen med M/S Museet for Søfart og Kronborg, området Kulturhavn Kronborg. Kulturværftet rummer det største kulturhus i Nordsjælland, som sammen med byens ældre kulturhus Toldkammeret lægger scener og rum til en bred vifte af lokale, nationale og internationale kulturevents.

Kontakt

Anne Borg

Pressekontakt PR, Kommunikation & Marketing Koncerter, festivaler & program 41869423