Pressemeddelelse -

Badeværelse med sjæl og varme

Velværelset over dem alle løftes op på et ekstraordinært niveau med en ny shaker-inspireret baderumskollektion fra Kvänum Køkkener. Cool Classic Bad er nedskaleret modernisme, sofistikeret elegance, eksklusivt håndværk og funktionalitet koncentreret i ét rum.

Begreber som hygge og cool nordic finder sammen i det nye Cool Classic baderums-koncept fra Kvänum, hvor de lokale nordiske rødder på elegant vis kobles med globalt udsyn – her repræsenteret ved en altid vedkommende shaker-inspiration. Med afsæt i Kvänums godt hundrede år gamle håndværkstraditioner fremstår Cool Classic som et godt bud på et feel good-badeværelse. Badeværelse med sjæl og varme.”Med autentiske og evigt gyldige materialer som egetræ, terrazzo og hvid porcelæn er Cool Classic et moderne badeværelse med klassiske referencer. Her er elementer til både den moderne og den historisk funderede indretning. Elementerne giver mulighed for at skabe stilmæssig harmoni eller gå med en pirrende kontrastrig iscenesættelse,” forklarer Kvänums danske marketingchef, arkitekt maa Dorthe Due Theilade.

Kvänum har ladet sig inspirere af shakernes ærlige tilgang til formgivning og håndværk. Form og funktion er ligeværdige størrelser, og enkelhed, renhed og perfektion en integreret del af udtrykket. Med respekt for detaljens betydning blandes klassiske og moderne elementer til en homogen helhed og der skabes en visuel bro til den nordiske livsstil - og en diskret reference til japansk zen.

En af nyhederne er Trolle i farven Skov - elementer, der er malet i en blød og støvet grøn nuance. Skabene har falsede låger eller fungerer som åbne elementer, der rammer perfekt ned i et 1930’er-inspireret interiør. Elementerne har dog et stiliseret udtryk, som også bringer dem på forkant af 2018.

”Baderumselementerne fås i mange forskellige overflader og farver: eg, ask, elm og valnød eller lakeret i en nordisk natur farvepalet. Man kan gå all-in med en enkelt farve og træsort eller skabe et mere dynamisk look ved at mikse elementer med forskelligt udtryk,” fortæller Dorthe Due Theilade.

Yderligere information:
Marketingchef og Arkitekt Maa
Dorthe Due Theilade
Tlf.: 31326803
Mail: dorthe.theilade@kvanum.com
www.kvanum.dk

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Vores speciale er at skabe personligt tilpassede miljøer, som vi udformer i tæt samarbejde med kunden, vores indretningsarkitekter og vores håndværkere.

Kontakt

Dorthe Theilade

Presse ansvarlig +45 31326803