Skip to main content

Klassisk og kompromisløs loungestemning

Pressemeddelelse   •   Apr 17, 2018 09:00 CEST

Biblioteksstemning med en hyggelig niche til afslapning. Den elegante indretning er iscenesat med serien Broby fra Kvänum i farven Dunhvid.

Man behøver ikke at gå køkkenvejen for at få klassisk design og kvalitetshåndværk. Kvänum tilbyder ægte lounge- og biblioteksstemning i stuen med elementer af samme høje standard som i køkkenet.

Kvänum breder sit køkkenkoncept ud, således at det nu er muligt at indrette alle hjemmets rum med funktionelt design i kompromisløs kvalitet. Den svenske køkkenproducent, der i mere end 90 år har specialiseret sig i personligt tilpassede indretninger af køkken, bad og garderobe, tilbyder også innovative løsninger til indretning af stuen.

Med tilpassede elementer giver Kvänum mulighed for at etablere biblioteks- og loungemiljøer med masser af historisk charme og moderne funktionalitet. ”Den lyse nordiske stemning fra indgangen til det tyvende århundrede er meget eftertragtet. Den passer til mange af vore huse og sommerhuse, og stilen minder os om en håbefuld og stemningsmættet tid,” forklarer Kvänums danske marketingchef, arkitekt maa Dorthe Due Theilade, der ikke er i tvivl om, at det gedigne håndværk og de naturlige materialer taler lige ind i en aktuel boligtrend.

Stemning og funktion
”Vi har en bred kollektion, der byder på retro-elementer og som har et stort klassikerpotentiale, der rækker langt ud over køkkenet. Elementerne egner sig blandt andet til indretning af biblioteks- og loungemiljøer, hvor man vil koble både stemning og funktion med masser af opbevaringsplads,” mener Dorthe Due Theilade.

”Man kan for eksempel tage afsæt i serierne Sundby og Broby, der har et smukt autentisk udtryk - ikke mindst i kraft af de håndmalede overflader. Lågerne er udvendigt håndmalet asketræsfinér, mens hylderne er konstrueret i lameltræ, som er stærkt nok til at bære tunge bøger uden at bøje,” fortæller Dorthe Due Theilade.

”Bagbeklædningen er udført i perlestaf, der er en klassisk vægbeklædning med en smuk detaljeringsgrad, som tiltrækker sig øjets opmærksomhed. De lodrette, profilerede lister giver elementerne en klassisk tyngde - det samme er tilfældet for profilen omkring pejsen, mener Dorthe Due Theilade, der også er meget begejstret for de markante, brede sokkellister, som giver et indtryk af, at skabene er en integreret del af husets arkitektur og udtryk.

Skabene, der har en elegant profileret inderkant og et smukt faset spejl, fås også med glasvitrinelåger. Farvepaletten er nordisk i sit udtryk og spænder fra flere nuancer af hvid over sand og perlegrøn til havblå, skovgrøn og sodgrå.

Systemet, der har synlige hængsler i enten rustfrit stål eller messing samt greb i porcelæn eller messing, kan bygges fra gulv til loft, således at man kan udnytte eventuel ekstra loftshøjde. For at lette adgang til reol- og skabsvæggens øverste hylder og skabe, kan systemet forsynes med en ræling og en skulpturel træsstige i eg, elm eller valnød.

Kom og oplev den ægte loungestemning og Kvänums
inspirerende bolig- og køkkenunivers i den nyåbnede butik i Lyngby:

Ny butik Kvänum Kgs. Lyngby
Lyngby Hovedgade 53, 2800 LyngbyKvänum køkken København
Strandvejen 145, 2900 HellerupKvänum køkken Aarhus
Skt. Pauls Kirkeplads 7, 8000 Århus

For yderligere presseinformation kontakt venligst
Marketingchef og Arkitekt Maa, Dorthe Due Theilade
mobil 31326803 / mail dorthe.theilade@kvanum.com
www.kvanum.dk

Vores speciale er at skabe personligt tilpassede miljøer, som vi udformer i tæt samarbejde med kunden, vores indretningsarkitekter og vores håndværkere.