Skip to main content

L.Brador lancerer arbejdsbukser med smarte detaljer, der føles som dine yndlingsjeans

Pressemeddelelse   •   Feb 16, 2016 08:52 CET

Stretch, der giver maksimal bevægelighed, pasform, der betyder forbedret komfort, og smarte løsninger, som letter arbejdet – men med samme følelse som dine yndlingsjeans. Det er grundingredienserne i L.Bradors nye arbejdsbukser 1052pb. De nye bukser er en finpudset version af modellen 105pb,som udfordrede branchen ved lanceringen i 2012, og som har bidraget til at ændre synet på, hvordan et par arbejdsbukser skal være.

Mange af dem, der arbejder i bygge- og industribranchen, har deres arbejdstøj på hele dagen. Det betyder, at arbejdsbukser skal have flere forskellige egenskaber for at opfylde alle behov. De skal føles smidige, når man kravler op på en stige, varme ved arbejde udendørs og gerne være mere svale, når det kræves. Trods arbejdsopgaver, som stiller krav, er det få producenter af arbejdstøj, der arbejder med innovation.

– I vores udvikling af arbejdstøj arbejder vi konstant med at bevæge os ud af vores egen komfortzone for at leve os ind i kundens hverdag og skabe forudsætninger for et mere sikkert arbejde. I vores nye kollektion har vi ladet os inspirere af funktionstøj, som ofte har innovative løsninger, og hvor materiale, funktion og design går hånd i hånd. Funktion og komfort har været nøgleordene, siger Tommy Larsson, kategorichef, L.Brador.

En opdatering af succesbukserne 105pb
De nye arbejdsbukser fra L.Brador er en opdateret version af de populære bukser 105pb, som revolutionerede branchen i forbindelse med lanceringen i 2012. I den nye kollektion har L.Brador blandt andet øget andelen af stretchkevlar, skabt ventilation på lårenes inderside samt gjort pasformen smallere, hvilket bidrager til, at knæpuderne sætter sig i den rigtige position uanset arbejdsopgave.

– Efter vores lancering i 2012 har vi bemærket en forandring i branchen, hvor stadigt flere tager sig større friheder, hvad angår design og materialevalg. Nu tager vi endnu et skridt fremad og håber, at det kan inspirere resten af branchen endnu mere. Denne gang har vi fokuseret på detaljer, som letter i arbejdet. Vi har blandt andet gjort hængelommerne lidt bredere og dybere samt udviklet mobillommen ved at erstatte den traditionelle velcro med magnetlås for at give den længere levetid, fortsætter Tommy Larsson.

Om den nye model 1052pb

L.Brador 1052pb kommer i tre forskellige farver: grå, sort og kaki – alle med sorte detaljer. Bukserne har stretchstof over bagdel, front, skridt samt på for- og bagsiden af knæene. Ventilation på lårenes inderside reguleres let med lynlås, og bukserne kan også lægges 5 cm ned, så de er lettere at tilpasse til brugerens længde. På 1052pb har L.Brador flyttet id-kort-lommerne op, for at bukserne opfylder de nye regler om ID06, som træder i kraft i løbet af 2016.

For mere information, kontakt venligst:Tommy Larsson, kategorichef L. Brador
E-mail: tommy.larsson@skydda.se
Telefon: +46 705 56 61 92

L.Brador i Danmark, kontakt venligst:Skydda Danmark A/S, Rutt Hjelm
E-mail: rutt.hjelm@skydda.dk, Telefon: 4098 1092

Om L.BradorL.Brador udvikler designet arbejdstøj til bygge- og industrisektoren. Udviklingen sker i tæt samarbejde med slutbrugeren for at sikre en dejlig pasform og en god funktion. Resultatet er arbejdstøj, der ser godt ud og virker endnu bedre til at arbejde i. L.Brador sælges og markedsføres af Skydda Protecting People Europe AB, Nordens førende leverandør af personlige værnemidler til professionelle brugere.

L.Brador udvikler designet arbejdstøj til bygge- og industrisektoren. Udviklingen sker i tæt samarbejde med slutbrugeren for at sikre tøj med høj funktionalitet, god pasform, og ikke mindst skal det være rart at have på. Resultatet er arbejdstøj, der ser godt ud og virker endnu bedre til at arbejde i.

L.Brador er et eget brand, under Skydda Danmark A/S.

* * *

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar