Pressemeddelelse -

Smart App: Prøv makeupp før du køber

Test makeup’en på eget ansigt før køb

Make-Up Genius er en app fra L’Oréal Paris, den første virtuelle makeup simulator, hvor du kan prøve makeuppen, på dit eget ansigt, før du køber. Det sker i partnerskab med Matas e-shop. App ’en er inspireret af Hollywoods filmteknologi: makeup ‘en tilpasses ansigtet på kundens smartphone i 3-D, så hun kan se, om farverne passer til hende. Hun kan lege med alle farver – og fjerne dem igen med et swipe. Når den perfekte personlige makeup er fundet, kan forbrugeren gå direkte til Matas e-shop og købe de valgte produkter.

Download til iPhone på App Store eller til Android på Google Play

Se også de første reaktioner på app'en i Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=bjFI-wK1KZU

Og de kendtes reaktion ved lanceringen ved ELLE Style Awards:

https://www.youtube.com/watch?v=Y7upFVPc_OA&feature=youtu.be

Online indhold med relevans for forbrugeren

Sanne Lønskov, Adm. direktør L’Oréal Danmark siger:’Vores spidskompetence er forskning og udvikling samt markedsføring af vores brands. Generation Y forbrugerne (18-30 år) vil have digitale løsninger. Som verdens største virksomhed inden for beauty produkter ser vi det som vores ypperligste opgave at være relevant for forbrugerne – være dér hvor de er og kommunikere med dem på en måde, de finder interessant og relevant’.

Make-Up Genius er et rigtig godt bud på dette, fordi app ’en tilbyder et relevant indhold til forbrugeren, samtidig med at den bygger på de trends, vi ser inden for digital forbrugeradfærd:

Målgruppen for makeup dyrker det næsten som en hobby. Nu er der mulighed for at lege med farverne og prøve de nyeste looks uden at skulle købe produkterne. Man kan dele billedet med sine veninder, poste det, få likes osv.

44% af de 18-29-årige værdsætterat kunne tilpasse produktet til sig selv med ’customization’. Med Make-Up Genius kan man sammensætte sit helt eget look.

37% af de unge under 25, som køber makeup, har researchet produktet på nettet. Med app ‘en bliver man opdateret på de nyeste looks og kan ”komme i gang” med det samme og få venindernes likes på, om det holder

Forbrugerne vil have nemme løsninger: i app ‘en kan man klikke direkte videre til køb i Matas’ e-shop. Når man har fundet noget man vil have, så behøver man ikke længere vente til mandag morgen kl. 10.00, når de fysiske butikker åbner.

Online hånd i hånd med offline

Terje List, Adm. Direktør Matas A/S siger:L’Oréal Paris giver os et helt unikt værktøj. Matas jo en stor og professionel spiller inden for skønhed og personlig pleje her i Danmark, med et veludviklet butiksnet. Samtidig har vi en spændende e-handel kanal, hvor hele det sortiment, som ligger i app‘en er repræsenteret. Har man også lyst til at se produkterne i virkeligheden, er det bare at gå hen i den lokale Matas og prøve dem. Derfor kan vi i fællesskab tilbyde forbrugerne en unik oplevelse i hele købsprocessen.

Facts om Make-Up Genius

Ved udviklingen af Make-Up Genius har L’Oréals beauty incubator lab i Silicon Valley i Californien arbejdet med specialister i ’tracking’ teknologi – kendt fra Hollywood film i 3D.

Det har taget forskere og animationsfilmskabere mere end 10 år at udvikle processen, som kaldes ’RT Track 64’.

L’Oréal arbejdede med firmaet Image Metrics, der udvikler software til genkendelse af ansigter til video spil og film.Ansigtet fotograferes med afmærkning af 64 punkter og op til 100 ansigtsudtryk.

Derfor kan man bevæge ansigtet 60 grader, og makeup ‘en følger med.

Kilder for tal: Retail Institute Scandinavia & Google Consumer Barometer

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • look
  • makeup
  • app
  • iphone
  • android
  • matas
  • convenience
  • customization
  • e-commerce
  • e-handel

L’Oréal har arbejdet passioneret med skønhed i mere end 105 år. Med sin enestående portefølje på 28 internationale og meget forskellige mærker har virksomheden i 2014 nået en omsætning på 22,5 milliarder euros og beskæftiger 78.600 medarbejdere verden over. Som verdens førende beautyvirksomhed findes L'Oréal i alle distributionskanaler: den brede distribution, stormagasiner, apoteker, hos Matas, i travel retail og med egne forretninger for visse mærker.

Forskning og innovation og et dedikeret forsker team på 3600 medarbejdere er grundstenen i L'Oréals strategi, som er at leve op til alle behov for skønhedsprodukter i hele verden og tiltrække en milliard nye forbrugere i de kommende år. L'Oréals nye bæredygtighedsmål pr 2020 'Sharing beauty with all' definerer ambitiøse målsætninger for bæredygtig udvikling i hele virksomhedens værdikæde. www.loreal.com

Kontakt

Sonja Christensen

Pressekontakt Kom. Dir. Corporate kommunikation; Human Resources, finans, forskning, CSR 43246650