Pressemeddelelse -

Bentley Continental Supersports

Bentley præsenterer sin hurtigste og mest kraftfulde model til dato: Den nye Bentley Continental Supersports. Med en tophastighed på 336 km/t og en accelerationstid fra 0-100 km/t på 3,5 sekunder, er den nye Continental Supersports verdens hurtigste og mest kraftfulde luksus fire sæders bil.

Bentleys mægtige W12 motor er redesignet til Supersports med nye højt ydende turbos, motor-hardware og et omdrejningsmomentsystem som gør Continental Supersports lige så adræt som den er kraftfuld. Continental Supersports tilbyder tempo og en fantastisk fokuseret køreoplevelse. Denne fusion af ekstremer i luksus samt ydeevne gør Supersports til den ultimative model, der kommer til at definere og dominere grand touring genren. Bentley Continental Supersports produceres i et stærkt begrænset antal og kan leveres som enten coupé eller convertible.

Wolfgang Dürheimer, bestyrelsesformand og administrerende direktør for Bentley Motors, siger: "Navnet Supersports er legendarisk for Bentley fra de første Supersports af 1920'erne, til Continental Supersports af 2009 - og nu med den tredje version af denne ikoniske model. Det er et navn der begejstrer og opildner. Kun Bentley har formået at skabe en bil der blander enorm ydeevne og uovertruffen luksus på denne måde."

Emner

  • Design

Kategorier

  • bentley
  • semler premium
  • luksusbil
  • continental
  • supersports

Semler Premium A/S er førende inden for biler i premiumsegmentet samt luksusklassen og varetager bla. import og detailsalg af Lamborghini og Bentley.

På Banevingen i København kan kunderne besøge Bentley Copenhagen, Lamborghini Copenhagen og Lotus Copenhagen. De ansatte er alle specialister, der står klar til at møde kunden med en enestående oplevelse. Rammerne taler for sig selv og understreges af et sublimt showroom med overbevisende modeller i et ekstraordinært design. Her er både kunde og bil i en klasse for sig.

Kontakt

Lizeth Ladehoff

Pressekontakt Event Manager 51741823