Gå til indhold
Land Rover Defender fås nu også med Plug-In-Hybrid elektrisk drivlinje, sekscylindret dieselmotor og som ny X-Dynamic model

Pressemeddelelse -

Land Rover Defender fås nu også med Plug-In-Hybrid elektrisk drivlinje, sekscylindret dieselmotor og som ny X-Dynamic model

  • Den første Defender plug-in-hybrid: Den nye Defender P400e er den mest kraftfulde og brændstofeffektive Defender med 404 hk, 0-100 km/t på 5,6 sekunder, 30.3-25.6 km/l og en CO2-udledningpå 74-88 g/km.
  • Fuldt elektrisk kørsel: Elmotorerne leverer øjeblikkeligt moment for helt udledningsfri kørsel på almindelig vej og i terræn med en elektrisk rækkevidde på 43-39 km og nuludledning fra udstødningen plus mulighed for fem eller seks sæder.
  • Ny sekscylindret Ingenium-dieselmotor: Smidig og avanceret dieselrækkemotor fås med forskellig ydelse i udgaverne D200, D250 og topmodellen D300.
  • Højtydende dieselmotor: D300 byder på overlegent drejningsmoment, brændstoføkonomi og udledning i forhold til tidligere dieseludgaver og overholder Eu6d-Final samt RDE2.
  • Defender Hard Top: Den robuste erhvervsudgave Defender fås med 90- og 110-udgavens karrosseridesign med et stort udvalg af Ingenium-dieselmotorer og et praktisk, holdbart lastområde.
  • Defender X-Dynamic: Den nye X-Dynamic bygger bro mellem Defender- og Defender X-modellerne og er udstyret med et robust eksteriørdesign og unikke detaljer i kabinen.
  • Intelligent firehjulstræk:Defender er den første Land Rover med intelligent firehjulstræk, som forefindes i alle sekscylindrede, dieseldrevne modeller med rækkemotor.
  • Defender 90: Udgaven med tre døre byder på imponerende egenskaber og avancerede teknologier med en kompakt akselafstand og plads til seks personer; modellen kan bestilles nu.

Whitley, Storbritannien, 9. september 2020 – Land Rover Defender er nu udstyret med nye, avancerede drivlinjer, nye modelspecifikationer og flere former for ekstraudstyr, hvilket gør den endnu mere attraktiv for en større kundekreds.

Den nye Defender er drevet af passion og respekt for originalen, og den byder på banebrydende alsidighed og avancerede terrænkørselsteknologier, der omdefinerer eventyr i det 21. århundrede samtidig med, at den fortsat lever op til den pionerånd, der har været et kendetegn for Land Rover gennem mere end 70 år.

Hvad angår modelårgangen 2021 er en ny, avanceret plug-in-hybrid-model (PHEV) – P400e – afgørende for Defenders endnu bredere appeal. P400e-modellen med 404 hk kombinerer en kraftfuld 2.0-liters, firecylindret benzinmotor og en elmotor på 105 kW, hvilket sikrer et højt drejningsmoment samt lave driftsomkostninger, hvor CO2-udledningen er mellem 74-88 g/km og brændstofforbruget ved blandet kørsel er mellem 30.0-25.6 km/l. Den kører mellem 43-39 kilometer i fuldt elektrisk tilstand med nuludledning fra udstødningen inklusive terrænkørsel, hvor det øjeblikkelig drejningsmoment fra elmotoren gør Defender endnu mere kraftfuld.

Ud over den nye P400e-model indgår Land Rovers kraftfulde og effektive sekscylindrede Ingenium-dieselrækkemotor som en del af udvalget. Høj ydelse, smidig respons og raffinement resulterer samlet set i en Defender, der er i verdensklasse som allrounder på almindelig vej og en uovertruffen ekspert i terrænet.

Udstyret til den nye X-Dynamic fås til både Defender 90 og 110 og byder på et udvalg af ud- og indvendige designelementer, som afspejler firehjulstrækkerens fantastiske egenskaber og sikrer, at den skiller sig ud fra mængden.

Udvalget af ekstraudstyr til individualisering af din Defender er ligeledes blevet større med nye farver, som omfatter Yulong White, Silver og Carpathian Grey, der fås i kombination med flere forskellige typer kontrasttag. For første gang kan man nu også vælge mellem individuelt ekstraudstyr, som inkluderer stoffoldetag til Defender 110 og muligheden for en undervognspakke til Defender 90, ligesom Premium LED-forlygter, Meridian-lydsystem, head up-display og tågeforlygter kan tilføjes individuelt.

Nick Collins, Vehicle Line Director Defender, Jaguar Land Rover, sagde: “Land Rover Defenders egenskaber udvikler sig hele tiden med flere forskellige drivlinjer og designforbedringer. Defender-kunderne tilbydes et større udvalg end nogensinde før med et fuldt udvalg af eksteriør- og interiørfarver samt tilbehør, herunder den nye, markante X Dynamic-model og muligheden for at vælge mellem 90- og 110-udgavens karrosseridesign.”

Defender P400e plug-In-hybrid

Den nye P400e plug-in-hybrid-model (PHEV) er afgørende for Defenders nyeste forbedringer. Den fås med 110-udgavens karrosseridesign og leverer en blanding af performance og økonomi samtidig med, at den tilmed er den mest kraftfulde og holdbare elektrificerede Land Rover. P400e-modellen byder på uovertrufne egenskaber og frihøjdevinkler for en stor, firehjulstrukken, eldreven plug-in-hybrid, og i lavt gear kan den køre udelukkende med aktiveret elbilsfunktion, hvilket tilfører en ny dimension til eventyr, der fører dig ud i vildnisset.

Modellen drives af en 2.0-liters, firecylindret benzinmotor med 300 hk og en elmotor på 105 kW, der drives af et batteri på 19,2 kWh, hvilket gør, at den avancerede PHEV-drivlinje i P400e samlet set yder 404 hk med garanti for avanceret performance og respons, men samtidig med en fuldt elektrisk rækkevidde på 43 kilometer.

Defender P400e udleder kun 74-88 g/km CO2, og brændstoføkonomien ligger på 30.0-25.6 km/l. Ud over de(n) imponerende brændstoføkonomi og udledningsværdier accelererer Defender P400e fra 0-100 km/t på 5,6 sekunder og tophastigheden er 191 km/t.

ALLE PHEV-udgaver er udstyret med et Mode 3-ladekabel som standard, ligesom man kan købe et Mode 2-ladekabel som ekstraudstyr. Mode 3-ladekablet muliggør opladning op til 80 procent på to timer, mens opladning op til 80 procent med et Mode 2-ladekabel varer omtrent syv timer – perfekt til opladning hjemme i løbet af natten. Med en lynoplader på 50 kW oplader PO400e op til 80 procents kapacitet på 30 minutter.

Defender P400e fås med fem eller seks sæder, 3-zoners klimaanlæg som standard, mørktonede "Privacy"-ruder og soldæmpende glas. PHEV-udgaven er udstyret med regenerativ opbremsning, som er et afgørende teknologisk system til at opnå imponerende brændstoføkonomi, idet systemet genvinder energi, som mistes under deceleration og opbremsning og sender denne energi tilbage til batteripakken.

PHEV-drivlinjerne tilbyder også overlegne egenskaber i terrænet. Den lineære levering af drejningsmomentet, som elmotoren muliggør, og den smidige, kraftfulde benzinmotor sikrer samlet set ultimativ fleksibilitet. og drivlinjen samarbejder ubesværet med de avancerede systemer, der gør Defender til den mest robuste og holdbare Land Rover.

Defender tilbyder offroad-egenskaber med høj og lav udveksling i fuldt elektrisk tilstand samtidig med, at den byder på overlegne frihøjdevinkler for en plug-in-hybrid-bil, hvilket sikrer, at Defenders fantastiske egenskaber deles på tværs af alle motor- og drivlinjetyper.

Disse karakteristiske egenskaber er også afgørende for Defenders trækevne – P400e kan trække op til 3.000 kg, og taglasten er 168 kg (dynamisk) eller 300 kg (statisk).

Den nye sekscylindrede Ingenium-dieselrækkemotor og intelligent firehjulstræk

Nu fås en ny sekscylindret dieselrækkemotor fra Ingenium-motorfamilien, som tilbyder forbedret levering af drejningsmomentet, smidig respons og forbedret brændstoføkonomi takket være dens mild hybrid-elbilsteknologi (MHEV) og et nyt intelligent firehjulstræk.

D300 er topmodellen, som leverer mere power (300 hk) og har et højere drejningsmoment (650 Nm), hvilket giver en accelerationstid på 6,7 sekunder fra 0-100 km/t for Defender 90. De højere værdier for drejningsmomentet betyder, at Defender tilbyder ubesværet performance på almindelig vej såvel som i terræn, hvilket passer perfekt til Defenders robuste karakter.

MHEV-teknologien bidrager til optimeret brændstoføkonomi ved hjælp af et effektivt stop-/startsystem, som afbryder motoren under standsning, ligesom der genvindes energi, som normalt mistes under opbremsning eller deceleration. Denne energi sendes så tilbage til batteripakken, så den kan stilles til rådighed senere. En vigtig fordel ved MHEV er, at denne energi anvendes til acceleration, hvilket resulterer i hurtigere respons for større performance.

Det nye intelligente drivlinjesystem varierer kontinuerligt drejningsmomentet ved akslerne på grundlag af sensordata fra bilens omgivelser og førerinput, så drejningsmomentet overføres til den ene eller anden aksel alt efter behov. Det intelligente system til fordeling af drejningsmomentet optimerer drivlinjen for optimalt vejgreb, dynamiske køreegenskaber på almindelig vej og drivlinjeeffektivitet, hvilket resulterer i forbedret brændstoføkonomi og reduceret 2-udledning – alt sammen uden at gå på kompromis med nogen af Defenders indbyggede offroad-egenskaber.

I kombination med MHEV-teknologien og den sekscylindrede rækkemotors overlegne raffinement er Defender-modeller med dieselmotor mere økonomiske, mere responsive og mere avancerede end de motorer, de erstatter.

D200- og D240-modellerne erstattes af D200- og D250-modeller i 2021*, og disse anvender den samme sekscylindrede Ingenium-rækkemotor som D300 med henholdsvis 200 hk og 249 hk. Et større drejningsmoment sikrer øget anvendelighed med 500 Nm for D200 og 600 Nm for D250, ligesom der gøres brug af MHEV-teknologi til at forbedre brændstofeffektiviteten og reducere udledningen på tværs af Defenders udvalg af dieselmotorer.

Den nye Ingenium D200 og D250 har en brændstoføkonomi på 10.63 km/l, og CO2-udledningen er så lav som 248 g/km, ligesom accelerationen fra 0-100 km/t klares på henholdsvis 10,2 sekunder og 8,3 sekunder for Defender 110.

*I Eu6d-lande

Defender 90

Sammen med Defender 110 tilbyder Defender 90 kunderne endnu flere muligheder for at vælge den perfekte model.

Defender 90 drives af det samme udvalg af kraftfulde og effektive benzin- og dieseldrevne Ingenium-motorer med mild hybrid-elbilsteknologi (MHEV), og den fås med op til seks sæder, når modellen er udstyret med klapsædet på første sæderække.

Defender-modellen med benzinmotor omfatter de kraftfulde P300 og P400 med MHEV-teknologi og den nye sekscylindrede Ingenium-dieselrækkemotor med forskellig ydelse i D200, D250 og D300. Alle Defender 90-modeller er ligesom 110 udstyret med en smidig, 8-trins automatgearkasse med permanent firehjulstræk i udgaver med benzinmotor og intelligent firehjulstræk på de nye versioner med dieselmotor. Configurable Terrain Response og de samme imponerende tilkørsels- og afkørselsvinkler som 110 garanterer de velkendte egenskaber, som Defender besidder. Med sine overlegne overkørselsvinkler i kombination med elektronisk luftaffjedring og nøjagtigt afbalancerede og responsive dynamiske køreegenskaber på almindelig vej er 90-udgaven den mest effektive Defender, vi nogensinde har fremstillet.

I kabinen byder 90-udgaven på det samme praktiske kabinedesign som 110-udgaven, og der kan vælges mellem flere forskellige modeller i form af Defender, X-Dynamic, First Edition og X-modeller såvel som S-, SE- og HSE-pakker. Alle repræsenterer Defender-identiteten på unik vis og tilbyder kunderne et bredt udvalg af kabinefarver samt udstyr, som supplerer udvalget af teknologier perfekt. Med plads til op til seks personer nyder både fører og passagerer godt af den rummelige kabine på trods af, at den samlede længde er kortere end for en kompakt familie-hatchback. Defender 90 har også en mere snæver venderadius på 11,3 m, hvilket sikrer fremragende manøvredygtighed.

Defender 90 tilbydes også med et fire forskellige tilbehørspakker: Adventure, Country, Explorer og Urban – hvilket giver kunderne mulighed for uden besvær at køre alle steder hen med det udstyr, der kræves for at nå frem.

Defender Hard Top: den hårdtarbejdende Defender

Defender Hard Top er udviklet af Land Rover Special Vehicle Operations og er den moderne nytænkning af en Land Rover-legende. Den tilbyder kunderne en erhvervsbil med både 90- og 110-udgavens karrosseridesign og kombinerer Defenders egenskaber med et stort og fleksibelt lastområde for ultimativt praktiske egenskaber og holdbarhed – det mest barske og robuste medlem af Defender-familien.

Hardtoppen tilbyder en overbevisende blanding af offroad-egenskaber, praktiske egenskaber og opbevaringsplads med en imponerende nyttelast på op til 800 kg for 110 Hard Top og en trækevne på op til 3.500 kg med en fleksibel kabineudformning. Defender 110 Hard Top er ikke udstyret med nogen anden eller tredje sæderække og tilbyder et lastområde på op til 2.059 liter (W) (1.355 liter (W) i 90 Hard Top) samtidig med, at klapsædet som ekstraudstyr på første sæderække giver mulighed for, at der kan sidde tre personer foran – og Land Rovers ClearSight Rear View-kamerateknologi sikrer altid et kompromisløst udsyn ud af den bageste del af bilen.

Lastområdet byder på mange intelligente opbevaringsløsninger, så brugerne kan maksimere den plads, der står til rådighed. Alle defender Hard Top-modeller er udstyret med en lastadskillelse i fast højde med kroge, fastgørelsespunkter til bagage i gulvet, aflåselige opbevaringsrum under gulvet, slidstærke bagagerumsmåtter i gummi og kraftigere bagagerumsbelysning såvel som et udvendigt panel, der er perfekt til kundernes individuelle reklameskilte.

Udvalget af drivlinjer til Defender Hard Top omfatter Land Rovers udvalg af sekscylindrede Ingenium-dieselrækkemotorer inklusive D200 i Defender 90 og D250- samt D300-motorer til 110 Hard Top, som alle opfylder de strengeste, endelige RDE2-og Eu6d-bestemmelser. De firecylindrede D200- og D240-motorer fås i alle EU5-lande. Der fås et udvalg af udstyrspakker til 110 Hard Top-modeller, og de afspejler nøje dem, der er centrale i Defender-udvalget, hvor S, SE og HSE hver især tilbyder en unik kombination af robusthed, komfort og bekvemmelighed.

Man kan også vælge mellem forskellige typer undervogne med passiv spiralaffjedring som standard på både 90 og 110 Hard Top-modeller samt avanceret elektronisk luftaffjedring, som fås til 110 Hard Top.

Defender Hard Top tilbyder exceptionel anvendelighed, holdbarhed og robuste egenskaber både på almindelig vej og i terræn – afgørende egenskaber, som kunderne forventer at finde i Land Rovers mest hårdtarbejdende biler siden de originale Land Rover Hard Top-modeller blev præsenteret i 1950'erne. Frihøjden er 291 mm med en vadedybde på op til 900 mm og tilkørsels-, overkørsels- og afkørselsvinkler på op til henholdsvis 37,5, 27,8 og 40 grader i terrænhøjde på 110 Hard Top.

Emner

Kategorier


Jaguar Land Rover is the UK’s largest automotive manufacturer, built around two iconic British car brands: Land Rover, the world’s leading manufacturer of premium all-wheel-drive vehicles; and Jaguar, one of the world’s premier luxury sports saloon and sports car marques.

At Jaguar Land Rover, we are driven by a desire to deliver class-leading vehicles, which will provide experiences our customers will love, for life. Our products are in demand around the globe. In 2018 Jaguar Land Rover sold 592,708 vehicles in 128 countries.

We support around 260,000 people through our retailer network, suppliers and local businesses. At heart we are a British company, with two major design and engineering sites, three vehicle manufacturing facilities and an engine manufacturing centre in the UK. We also have plants in China, Brazil, India, Austria and Slovakia.

Our innovation is continuous: we will spend in the region of £4 billion this year on new product creation and capital expenditure.

From 2020 all new Jaguar Land Rover vehicles will be electrified, giving our customers even more choice. We will introduce a portfolio of electrified products across our model range, embracing fully electric, plug-in hybrid and mild hybrid vehicles as well as continuing to offer the latest diesel and petrol engines.


Kontakt

Mikkel Lund Nilsen

Mikkel Lund Nilsen

Pressekontakt Marketing & PR Manager Jaguar Land Rover 60239340

Jaguar Land Rover
Dynamovej 12A
2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum