Pressemeddelelse -

Store NØRD rykker ud til Falck-dag i LEGOLAND®

Kom helt tæt på Falckreddere, brandmænd, og alle deres imponerende udrykningskøretøjer, når de fyrer den af i LEGOLAND® lørdag den 20. maj til Falck-dag. Som ekstra optænding rykker Store NØRD fra DR ud og vil lave spændende forsøg og underholdning på Eventscenen.

Sammen med Falck inviterer LEGOLAND til Falck-Dag, hvor alle gæster kan møde hverdagens helte. Gæsterne kan også selv prøve kræfter med blandt andet brandmandstesten og det nye bamsehospital.

- Vi er rigtig glade for og stolte over igen at kunne præsentere Falck-dag, hvor der er sat lup på det gode arbejde, som hverdagens helte udfører,” siger Event Manager i LEGOLAND, Pernille Steffensen, og bliver fulgt op af Falck.

- At blive brandmand er en drøm for mange børn, og hertil giver Falck-dagen en mulighed for at snuse til netop den drøm og samtidig få en ide om, hvad redningsfolk laver, siger Christian Gram, CRM Project og Event Manager hos Falck.

Tag bamsen med på bamsehospitalet

Som noget nyt i år vil der være et bamsehospital, hvor bamsen fra hjemmet kan blive undersøgt, hvis den er kommet til skade. Gennem leg og læring med børnene lytter læger og sygeplejersker under uddannelse til bamsens hjerte, giver den plaster på og tjekker den for ’farlige’ sygdomme.

Gæsterne kan glæde sig til at se både brandbiler, ambulancer, motorcykler og forskellige veteranbiler, når paraden kører igennem parken. Der vil også være masser af action på Eventpladsen, når det store brand- og redningsshow går i gang. Sidst men ikke mindst vil der være flere konkurrencer, blandt andet hvem der er hurtigst til at hoppe i brandmandstøjet. Der er seje LEGO® præmier på højkant.

Store NØRD optræder live

Der er garanti for sjove og lærerige oplevelser, når værterne fra Store NØRD kommer forbi og optræder. De kendte nørder fra DR vil sætte ekstra fut under dagen med to spændende shows på Eventscenen.

- Det er aldrig kedeligt, når Store NØRD folder sig ud, og det bliver absolut et af højdepunkterne i løbet af dagen. Vi glæder os meget til at se og opleve deres shows, hvor man aldrig kan forudsige, hvad der vil ske, siger Pernille Steffensen.

Den Gyldne Sofus hylder en barnehelt

'Den Gyldne Sofus' går til et barn, der har gjort en særlig heltemodig gerning. Falck står for uddelingen af prisen i samarbejde med Børneulykkesfonden, og sidste år gav de den til Marinella Christiansen, som heltemodigt reddede sin veninde fra at drukne.

- Kombinationen af underholdning på højt plan og lærerige aktiviteter gør Falck-dag til en perfekt begivenhed for hele familien. Det er en oplagt mulighed for at more sig og til at få snakket med de mindste om, hvad man gør, hvis uheldet skulle være ude, siger Christian Gram.

Falck-dagen finder sted lørdag den 20. maj klokken 12:00-17:00 på eventområdet i LEGOLAND.

For yderligere information, kontakt venligst: PR Manager, Julie Sloth Blumensaat, Julie.Sloth@LEGOLAND.dk,
79501801

Emner

  • Underholdning

LEGOLAND® er Danmarks mest kendte og elskede forlystelsespark blandt børnefamilier og børn i alle aldre. Her er masser af action, fart og sjov for hele familien – mon du kan nå det hele på én dag?


Slip fantasien løs – til lands, til vands og i luften
LEGOLAND er en eventyrlig verden af fælles oplevelser for hele familien med barnet og fantasien i centrum. Her kan du virkelig slå dig løs til lands, til vands og i luften. Og uanset om du fortrækker action eller hygge, er der nok at vælge imellem.

En verden af sjov og oplevelser for HELE familienDen nye sæson byder på et gensyn med alle de kendte og elskede LEGOLAND oplevelser. Gå på opdagelse i det fascinerende Miniland, og oplev en utrolig verden, hvor alt er bygget af millioner af LEGO® klodser. Se børnene tage deres første kørekort i SEAT Trafikskolen. Nyd suset, når I sammen farer af sted i Dragen, Kongeborgens seje rutsjebane. Tag med ubåden ned til hajerne i Atlantis by SEA LIFE™. Bag snobrød med Høvding Langøre og vask guld i det vilde vesten. Husk badetøj og øjenklap, så du kan være med i de van(d)vittige søslag i Pirate Lagoon. Og hold hovedet koldt og skyderen varm, når du tager på den vildeste skattejagt i TEMPLET. Mere end 50 spændende forlystelser og en stribe af sjove events venter på dig. Så glæd dig: I LEGOLAND er der fart, action og spænding for hele familien.

Verdens bedste miniferie – midt i LEGOLAND
Ta' på miniferie på Hotel LEGOLAND, og gør dit besøg til den ultimative LEGO oplevelse. Gå på opdagelse i en verden fyldt med LEGO klodser og bo på et af de flotte temaværelser, som alverdens tapre riddere og skønne prinsesser er vilde med.

Hotel LEGOLAND er et moderne firestjernet hotel med alt, hvad hjertet begærer af restauranter, legepladser, aktiviteter og overraskelser – alt sammen i børnehøjde. Læs mere om Hotel LEGOLAND

Merlin Entertainments
LEGOLAND er en del af Merlin Entertainments, en ung og dynamisk organisation, som i øjeblikket ejer 111 attraktioner, 12 hoteller og 4 feriebyer i 23 forskellige lande på 4 kontinenter. 

Kontakt

Martin Duus Horslund

Pressekontakt PR Coordinator +45 79501819

Kasper Tangsig

Pressekontakt Senior Public Relations Manager +45 79501801