Pressemeddelelse -

32 amagerkaner delebiler giver plads til næsten 5 fodboldbaner

Flere og flere danskere tilslutter sig deleøkonomi. Det kan både mærkes i medlemstallet hos delebilordningen LetsGo, men også i trængslen på de københavnske veje, hvor delebiler reducerer biltrafik og giver mere plads til byliv.

»Vi kan se på udviklingen af medlemmer på Amager, at delebilen har bidt sig fast, og så småt er blevet en del af mobilitetsløsning,« siger Bjarke Fonnesbech, direktør i LetsGo. »Med det stigende antal medlemmer vi har i området lige nu, fjerner LetsGo’s biler omkring 96 biler fra gadebilledet.«

Lægges antal af biler fra LetsGo og andre lignende delebilsordninger sammen, kan delebilerne fjerne 192 privatejede biler på Amager. Det svarer til, at man fjerner 960 meter parkerede biler eller fritstiller 1600 m2 byrum. Byrum, der kan bruges til rekreative områder som legepladser og boldbaner til gavn for byboere fremfor parkerede biler.

Plads til mere og bedre byliv
Både undersøgelser fra det amerikanske konsulentvirksomhed McKinsey og DTU vurderer, at deleøkonomiske mobilitet har potentiale til at mindske antal biler på vejene. Amagerkanerne og kommunen har med renoveringen af Amagerbrogade et ønske om færre biler på Amager. Omlægningen af Amagers mest trafikerede gade skal skabe bedre byliv og dermed bedre forhold til buspassagerer, cyklister og fodgængere.

Derfor kan delebiler være en af løsningerne til at mindske trafikken på Amager og skabe et bedre bymiljø med mindre forurening og parkeringskaos. En enkelt delebil erstatter nemlig 6 biler i gadebilledet. I de seneste år har delebilordningen, LetsGo, fået medlemmer i mere end 334 husstande på Amager.

21 personer deles om én bil
42-årige Heine Bø bor på Amager med sin familie og har været medlem i LetsGo siden 2012. Til dagligt arbejder Heine med cykler:

”Vi cykler altid rundt i København, og vi foretrækker helt klart cyklen! Som udgangspunkt burde alle cykle rundt i København, så vi slipper for alle de biler. Der er for mange, der kører unødvendige ture,” siger Heine Bø. ”Vi bruger kun LetsGo, når vi har brug for en bil. Det er lidt en luksus at have en bil, så jeg synes LetsGo er et rigtig godt koncept!”

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • byliv
  • delebil
  • delebiler
  • deleøkonomi
  • elbil
  • transportvaner
  • miljø
  • lån en bil
  • lej en bil
  • Amager

LetsGo er et nemt og miljøvenligt alternativ til at være bilejer. Som Danmarks største medlemsbaserende delebiludbyder er LetsGo 100% non-profit. Det betyder, at al overskud går til at fremme delebilisme og den grønne mobilitet i Danmark.

En delebil erstatter 6 privatejede biler på vejene. Det koster i gennemsnit 3.000 kr. om måneden at eje en bil selv. En privatejet bil står i gennemsnit stille i 23 af døgnets 24 timer.  

LetsGo har mere end 180 biler i København, Aarhus, Odense og fem andre danske byer. 15% af dem er elbiler - bl.a. verdens første, og så vidt vides, eneste dele-Tesla S!

Som medlem af LetsGo har du adgang til flere biltyper. Fra København til Thisted kan du altså køre alt fra minibil til kassevogn.  

Kontakt

Christian Rohmann

Pressekontakt Projektleder Presse 28356577

Relateret materiale