Pressemeddelelse -
7 nye delebiler står klar på Frederiksberg
Efterspørgslen på delebiler er voksende på Frederiksberg. Non-profit delebilordningen LetsGo har med sine 7 nye biler nu 39 delebiler placeret på faste pladser i kommunen. 6 af bilerne er placeret på 4 nye pladser kun for delebiler, så de altid er lette at lokalisere og parkere.
Ifølge direktør i LetsGo, Bjarke Fonnesbech, er de 7 nye biler et resultat af en øget efterspørgsel:
»Flere og flere oplever, at det er nemt og fleksibelt at have adgang til en delebil i stedet for at eje en bil selv. Mange har ikke brug for en bil hver dag, men klarer det meste i hverdagen på cykel eller med offentlig transport. Når der opstår et behov for kørsel, kan man benytte en delebil. Samtidig kan man skifte mellem mange forskellige biltyper.«
Delebiler skal sikre kørselsbehov
Thyge Enevoldsen (Ø) er medlem af By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Han ser frem til, at LetsGo nu udvider med 7 biler:
»Vi har på Frederiksberg problemer med at få parkeringspladserne til at slå til. Derfor er er der bred opbakning til at udvide delebilordninger som kan sikre borgernes kørselsbehov uden at de behøver selv at anskaffe sig en bil og derefter en parkeringsplads.«
Flere undersøgelser har vist, at én delebil erstatter omkring 6 privatejede biler. Derfor kan delebiler være med til at skabe mere plads i byen, fordi flere hustande deles om samme bil og derfor ikke optager plads ved at have hver deres privatejede bil parkeret.
Nye placeringer og nye biler
De splinternye biler er alt fra hurtige minibiler til familievenlige stationcars med anhængertræk. En delebil er en betegnelse for en bil, der deles af mange personer under en delebilordning som LetsGo’s. En af hovedideerne er, at det er et miljøvenligt og pengebesparende alternativ til at eje en bil, især hvis man ikke har behov for en bil så ofte.
Et medlemskab betyder desuden, at man frit kan skifte mellem biltyper efter behov og frit kan benytte sig af LetsGo’s mere end 180 biler fordelt i landet. 25 af dem er nu placeret på Frederiksberg og kan frit benyttes efter booking på www.letsgo.dk
Related links
Emner
- Miljø, energi
Kategorier
- lej en bil
- elbil
- deleøkonomi
- delebiler
- delebil
- byliv
- 2000frederiksberg
- grøntransport
- bedrebyliv
- københavn
- frederiksberg
- virksomheder
- transportvaner
- miljø
- lån en bil
- LetsGo er et nemt og miljøvenligt alternativ til at være bilejer. Som Danmarks største medlemsbaserende delebiludbyder er LetsGo 100% non-profit. Det betyder, at al overskud går til at fremme delebilisme og den grønne mobilitet i Danmark.
- En privatejet bil står i gennemsnit stille i 23 af døgnets 24 timer. Med en delebil kan du benytte en bil, når der er behov for det.
- LetsGo har mere end 180 biler i København, Aarhus og Odense, som LetsGo’s medarbejdere sætter op og vedligeholder. 15% af dem er elbiler.
- Har du spørgsmål, så kontakt LetsGo på tlf. 35 35 14 11 eller tjek www.letsgo.dk