Pressemeddelelse -

Aarhus får sin første dele-elbil

Aarhusianerne får denne uge en helt ny mulighed på menuen over miljøvenlige transportmuligheder. Fredag den 25. september lancerer delebiludbyderen LetsGo den første dele-elbil i Aarhus.

”Lige nu sker der rigtig mange gode tiltag i Aarhus indenfor grøn transport. Det er præcis det, delebiler med LetsGo handler om og derfor skal aarhusianerne selvfølgelig have mulighed for at køre dobbelt så grønt med en elbil, der kan deles”, siger direktør i LetsGo, Bjarke Fonnesbech.

LetsGo, der arbejder for at nedbringe trængsel, har i forvejen 14 delebiler rundt omkring i Aarhus, som ordningens medlemmer kan booke online, når de har behov for en bil. Ved at deles om bilerne slipper de for besværet ved at eje en bil selv og der kommer færre biler i Aarhus’ gader. Derfor er introduktionen af Aarhus’ første dele-elbil en ekstra god nyhed for medlemmerne.

”Vores medlemmer går op i at behandle miljøet ordentligt”, siger Bjarke Fonnesbech. ”Derfor er elbil selvskrevet som delebil, da den ikke udleder en snus CO2. LetsGo har 28 dele-elbiler i hele Danmark og det er altså en af dem, der nu flytter ind i hjertet af Aarhus.

Den perfekte by-bil

Ud over de åbenlyst gode miljøegenskaber er en elbil ofte også at foretrække frem for en konventionel bil, især til bykørsel, forklarer Bjarke Fonnesbech.

”En elbil er perfekt til bykørsel og kortere ture ud af byen”, siger han. ”Du skal ikke bøvle med gear og koblingspunkt, den accelerer lynhurtigt og så er den så godt som lydløs”.

Derudover skal man med en delebil ikke bekymre sig om parkering. Alle LetsGo’s delebiler har parkeringstilladelse og reserverede p-pladser rundt omkring i byen.

Den nye elbil er af mærket Renault Zoe og den får sin private p-plads på Tietgens Plads, lige bag St. Pauls kirke på Frederiksbjerg.

Ud over den nye elbil, udvider LetsGo med yderlige to konventionelle biler, der får plads i Sjællandsgade og på Bülowsgade ved Jægergårdsgade.  

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • byliv
  • delebiler
  • elbil
  • transportvaner
  • delebil
  • deleøkonomi

LetsGo er et nemt og miljøvenligt alternativ til at være bilejer. Som Danmarks største medlemsbaserende delebiludbyder er LetsGo 100% non-profit. Det betyder, at al overskud går til at fremme delebilisme og den grønne mobilitet i Danmark.

En delebil erstatter 6 privatejede biler på vejene. Det koster i gennemsnit 3.000 kr. om måneden at eje en bil selv. En privatejet bil står i gennemsnit stille i 23 af døgnets 24 timer.

LetsGo har mere end 160 biler i København, Aarhus, Odense og fem andre danske byer. 15% af dem er elbiler - bl.a. verdens første, og så vidt vides, eneste dele-Tesla S!

Som medlem af LetsGo har du adgang til flere biltyper. Fra København til Thisted kan du altså køre alt fra minibil til kassevogn. 

Kontakt

Christian Rohmann

Pressekontakt Projektleder Presse 28356577