Pressemeddelelse -

Oktober står i elbilens tegn

Mange danskere tøver fortsat med at købe elbiler. Men det kan delebilsmarkedet være med til at ændre. Miljøorganisationen Det Økologiske Råd og delebilsudbyderen LetsGo lancerer et tilbud om at køre i elbil til nedsat pris i oktober måned.

En del danskere er betænkelige ved at sætte sig bag rattet i en elbil, fordi de er usikre på, hvordan den fungerer. Hvis danskernes skal give elbilen en chance, er det vigtigt, at så mange som muligt får lejlighed til at opleve køreglæden ved en elbil. Transportmedarbejder Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd forklarer:

”Folk er rigtig glade for at køre elbil, når først de har prøvet en. Derfor er det oplagt at få elbiler ind i delebilsmarkedet. Her har folk mulighed for at få en fornemmelsen af, hvordan det føles at køre i en elbil i et par timer, uden at skulle forholde sig til, om de vil købe den eller ej.”

Hos nonprofit delebilsudbyderen LetsGo kan alle medlemmer i oktober måned vælge at køre en tur i en elbil til nedsat pris. I et samarbejdet med Det Økologiske Råd vil de undersøge, om tilbuddet kan få flere til at vælge en elbil.

”Hos en delebilsudbyder har du mulighed for at køre forskellige typer biler, afhængigt af dit behov. Hvis du f.eks. skal til møde et sted i nærheden, har du måske lyst til at afprøve en elbil, mens du muligvis føler dig mere sikker med en benzinbil på vej fra Jylland til København,” siger Jeppe Juul.

LetsGo holder i starten af oktober måned også tre instruktionsaftner, hvor medlemmer kan få personlig vejledning i brug af elbilerne. Det fortæller Bjarke Fonnesbech, direktør i LetsGo.

”Vi vil gerne give medlemmerne trygge rammer at afprøve elbiler i. Vi tror på, at så snart, folk får mulighed for at afprøve bilen, så bliver de glade for den. Moderne elbiler accelerer hurtigere end andre biler, og de er lækre at køre i, fordi der ikke er nogen motorlarm. I en elbil kan man høre hinanden i kabinen, og du slipper for bøvl med koblingen,” siger han.

Fakta:

I oktober fjerner LetsGo km-prisen på deres elbiler, så man kun skal betale for den tid, man bruger bilen. I dagtimerne koster det ca. 20 kr. per time at køre sig en tur. Og fra kl. 20 om aftenen er det gratis. 16 pct. af LetsGo’s biler kører på el. Initiativet er en del af projektet ”Elbiler i fleksible flåder”, der er støttet af Trafikstyrelsen. 

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • delebil
  • delebiler
  • elbil
  • deleøkonomi

LetsGo er et nemt og miljøvenligt alternativ til at være bilejer. Som Danmarks største medlemsbaserende delebiludbyder er LetsGo 100% non-profit. Det betyder, at al overskud går til at fremme delebilisme og den grønne mobilitet i Danmark.

En delebil erstatter 6 privatejede biler på vejene. Det koster i gennemsnit 3.000 kr. om måneden at eje en bil selv. En privatejet bil står i gennemsnit stille i 23 af døgnets 24 timer.  

LetsGo har mere end 160 biler i København, Aarhus, Odense og fem andre danske byer. 15% af dem er elbiler - bl.a. verdens første, og så vidt vides, eneste dele-Tesla S!

Som medlem af LetsGo har du adgang til flere biltyper. Fra København til Thisted kan du altså køre alt fra minibil til kassevogn.  

Kontakt

Christian Rohmann

Pressekontakt Projektleder Presse 28356577