Gå til indhold

Pressemeddelelse -

LG offentliggør sine resultater for første kvartal 2018

Stærke resultater hos Home Appliances og Home Entertainment har givet LG det bedste første kvartal nogensinde. LG har endvidere opkøbt ZKW Group for 1,1 milliarder euro. Virksomheden er en førende leverandør inden for bilbelysning og systemudvikling til forlygter.

København, 2. maj 2018 - LG Electronics Inc. (LG) kan annoncere en koncernomsætning på 15,12 trillioner KRW (14,1 mia. USD) og en nettoomsætning på 1,11 trillioner KRW (1,03 mia. USD) for første kvartal 2018. Salget steg med 3,2 procent fra første kvartal året før og omsætningen for driften steg med mere end 20 procent, hvilket resulterede i det største overskud og den største omsætning for et første kvartal i LG’s historie. Rentabiliteten er ligeledes på det højeste niveau siden 2. kvartal 2009.

Både LG Home Appliance & Air Solution Company og LG Home Entertainment Company kunne berette deres største kvartalsindtjeninger nogensinde med tocifrede margener. Dette markerer en milepæl i LG’s historie, da virksomhedens to største forretningsenheder tilsammen har et overskud på mere end 1 milliard KRW. Samtidig genererede LG’s business-to-business enhed et stærkt rentabilitetskvartal, mens tabet fra mobilkommunikation og komponenter til køretøjer blev mindsket i kvartalet.

LG Home Appliance & Air Solution Company kunne rapportere om indtægter på 4,90 trillioner KRW (4,59 mia. USD) og et driftsresultat på 553,1 milliarder KRW (515,51 mio. USD). Salget af produkter som klimaanlæg, premium-vaskemaskiner samt nye modeller af tørretumblere, luftrensere og LG Styler-enheder steg på hjemmemarkedet i Korea, mens salget i Europa, Asien og Latinamerika steg med 9,3 procent sammenlignet med samme periode i 2017. Driftsindtægterne steg med 8,2 procent i forhold til første kvartal 2017 som følge af øget salg af førsteklasses produkter samt lavere omkostninger på grund af effektivitetsgevinster. Efterspørgslen forventes endvidere at stige i andet kvartal på grund af højsæsonen for klimaanlæg og køleskabe på den nordlige halvkugle.

LG Home Entertainment Company har offentliggjort en omsætning på 4,12 trillioner KRW (3,84 mia. USD) og et driftsresultat på 577,3 mia. KRW (538,07 million USD). Indtægterne er blevet øget med 7,4 procent sammenlignet med samme kvartal fra året før, da salget af premium-produkter som LG OLED TV og SUPER UHD TV forblev stærkt. Første kvartals driftsresultat steg 76,5 procent i 2018 sammenlignet med 2017. Stigningen skete på grund af en øget efterspørgsel i premium-segmentet og forbedret omkostningsstrukturer, hvilket resulterede i selskabets første tocifrede driftsmargin på 14 procent. I andet kvartal forventer LG, at verdensmarkedet for fjernsyn vil drage fordel af de kommende globale sportsbegivenheder.

LG Mobile Communications Company havde en omsætning på 2,16 trillioner KRW (2,01 milliarder USD) og et driftstab på 136,1 mia. KRW (126,85 mio. USD). Salget faldt i forhold til samme kvartal sidste år som følge af en revideret smartphone lanceringsstrategi. På trods af prisstigninger på komponenter reducerede virksomheden driftsunderskuddet ved fortsat at forbedre sin virksomhedsstruktur. Selvom det globale smartphone-marked forventes at opleve en stagnerende vækst, og intens konkurrence i andet kvartal, forventer LG at se positive resultater med lanceringen af flagskibstelefonen LG G7 ThinQ samt åbningen af Software Upgrade Center for at kunne levere kundesupport med en højere kvalitet.

LG Vehicle Components Company rapporterer om indtægter for 840 mia. KRW (782.9 mio. USD) og et driftsunderskud på 17 mia. KRW (15,84 mio. USD). Salget af infotainmentsystemer til bilindustrien havde et beskedent fald på 1 procent i første kvartal sammenlignet med første kvartal sidste år som følge af lavere salg af biler. Med bilindustriens stadig stigende fokus på elbiler og autonome køretøjer i Nordamerika og Europa forbliver de langsigtede planer for LG fortsat lyse. LG vil fortsætte med at styrke sin forretning i bilindustrien gennem strategiske partnerskaber med vigtige kunder samt større samarbejder med andre LG-virksomheder.

LG Business-to-Business Company skabte en omsætning på 642,7 mia. KRW (599 mio. USD) og et driftsresultat på 78,8 mia. KRW (73,45 mio. USD) i debutkvartalet. Omsætningen i første kvartal steg med 24 procent i forhold til sidste år. Stigningen er drevet af et større salg af store skærme samt solceller med høj ydeevne. Driftsresultatet steg med 192 procent i forhold til samme periode 2017 på grund af premium-handelsprodukters stigende popularitet som LG OLED digital-skiltning og forbedret omkostningskonkurrence. Tendenserne fortsætter i andet kvartal.

Stærkere position inden for komponenter til bilindustrien

LG Electronics’ bestyrelse har endvidere godkendt opkøbet af ZKW Group, en førende leverandør inden for bilbelysning og systemudvikling til forlygter, i en aftale på over 1,1 mia. Euro. Det er LG’s største opkøb i de sidste 60 år. I henhold til aftalen vil LG Electronics erhverve 70 procent af aktierne i ZKW Group, mens moderselskabet LG Corp. køber de resterende 30 procent.

Den strategiske fusion forventes at føre til synergier, der gør det muligt for de forenede virksomheder at blive førende i den globale belysningssektor til autonome køretøjer. ZKW Group, med hovedkontor i Wieselburg, Østrig, er en førende højteknologisk virksomhed inden for bilbelysningssystemer. ZKW Group opererer på markeder i hele Europa, ud over Kina, Mexico og USA.

Forklaring til valutakurser for første kvartal 2018

LG Electronics’ ikke-reviderede kvartalsresultat er baseret på International Financial Reporting Standards (IFRS) for den tre måneders periode, der sluttede den 31. marts 2018. Beløb i koreanske won (KRW) er omregnet til U.S. dollars (USD) til en gennemsnitstakst for perioden i det tilsvarende kvartal på KRW 1.072,91 pr. USD.

Emner


Om LG Electronics, Inc.

LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) är en globalt ledande teknologisk innovatör inom hemelektronik, mobilkommunikation och hushållsapparater, med 77 000 anställda som arbetar på 125 platser runt om i världen. LG består av fem affärsenheter - Home Appliance & Air Solutions, Home Entertainment, Mobile Communications, Vehicle Components and B2B - och är en av världens ledande tillverkare av TV, mobiler, luftkonditioneringsapparater, tvättmaskiner och kylskåp. LG hade 2017 en total global försäljning på 55,4 miljarder dollar (61,4 biljoner KRW). För mer information och nyheter om LG Electronics, besök www.LGnewsroom.com.

Kontakt

Amelia Saerom Lee

Amelia Saerom Lee

Pressekontakt Nordic PR & Digital Manager +46 (0)76-323 26 17 LinkedIn

LG Electronics, Inc., er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation.

Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation med 87 000 ansatte fordelt på 113 kontorer rundt om i verden. LG opnåede en global omsætning på 44.229 milliarder USD i 2012. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2012 beløb sig til ca. 1,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.