Skip to main content

LG OG GOOGLE PRÆSENTERER GOOGLE NEXUS 5

Pressemeddelelse   •   Nov 01, 2013 09:22 CET

Den tyndeste og hurtigste Nexus-mobil til dato forhandles nu online i udvalgte lande. I øvrige lande starter salget medio november.

KØBENHAVN, den 1. november 2013 – Efter den overvældende succes med Nexus 4 har LG og Google indgået et nyt samarbejde om at udvikle den første smartphone, der leveres med seneste version af Android-operativsystemet, Android™ 4.4 KitKat®. Nexus 5 er propfyldt med nye funktioner og er den hidtil tyndeste og hurtigste Google Nexus-mobil.

Med sin 5"-IPS-skærm i Full HD byder Nexus 5 på en helt fantastisk visuel oplevelse. Denne lette model kommer på det danske marked med 16 GB indbygget hukommelse. Mobilen udmærker sig ved en suveræn kombination af ydelse, funktionalitet og effektivitet takket være LG's anerkendte kvalitetshardware kombineret med den bedste software samt tjenester fra Google.

– Hos LG er vi stolte over endnu engang i samarbejde med Google at have udviklet den hurtigste og kraftigste Nexus-mobil til dato, udtaler dr. Jong-seok Park, adm.dir. hos LG Electronics Mobile Communications Company. Nexus 5 byder på ultimativ funktiona­litet i et moderne formsprog og er et vidnesbyrd om de enestående nyskabelser, der er mulige, når to frontteknologiske virksomheder
for nu anden gang slår pjalterne sammen.

– Vi er rigtig glade for samarbejdet med LG omkring den nye Nexus-model, fortæller Sundar Pichai, der er senior vice president i Google med ansvar for Android, Chrome og applikationer. Google Nexus 5 er den hidtil tyndeste og hurtigste Nexus-mobil, og med den får brugerne nyskabelserne
i Android 4.4 KitKat®.

Fasthold livets største øjeblikke
Kameraet i Nexus 5 er udstyret med LG Innoteks anmelderroste optiske billed­stabilisator, der blev introduceret i LG G2. Sammen med et 8-MP kamera med større lysfølsomhed samt mindre slør og støj er Nexus 5 suveræn til optagelser i dårlige lysforhold. Nexus 5 indeholder desuden Photo Sphere, der gør det nemt at optage og sammenføje billedserier til 360°-panoramaer. Google kan også oprette Auto Awesome-fotos og -videoer ud fra indholdet i dit bibliotek - lige til at dele med familie og venner. Den forbedrede HDR+-funktion i Nexus 5 tager en serie af billeder og sammensætter dem til at skabe et perfekt billede. Hardwarenudnyttes så til at frembringe en større spændvidde af skygge og lys baseret på de vekslende belysninger og farver i billedserien.

Stærk som en bjørn og hurtig som en gepard
Nexus 5 er verdens første smartphone med Android 4.4 KitKat®, der rummer al Googles viden og kunnen i en tynd og let, men samtidig solid og robust enhed. Ud over den superhurtige Snapdragon™ 800-processor og 4G/LTE, kan Nexus 5 også prale med en 445 ppi Full HD IPS-skærm med avanceret in-cell-berøringsteknologi, der giver hurtigere berøringsrespons, lettere læselighed i dagslys og skarpere billeder. Funktionerne leveres pænt pakket ind i et slankt, moderne design, så man ikke er i tvivl om, at dette er Googles premium-smartphone.

Det bedste fra Google
Android 4.4 er hurtigt og kraftig, men samtidig utroligt nem at betjene. Den nye samtale ­brugerflade foreslår automatisk de kontakter, som brugeren mest sandsynligt vil ringe til, samtidig med at Caller ID fra Google viser, i hvilken sammenhæng opkaldet kommer fra, selvom telefonnummeret ikke er gemt i kontaktlisten. Brugeren kan sende og modtage tekstmeddelelser direkte fra ”Hangouts” via Android, der nu understøtter deling af geografiske steder.

Med velkendte, brugervenlige applikationer såsom Gmail, Chrome, Calendar, Maps, Drive og Hangouts, får Nexus 5 brugeren nemmere ved at holde styr på dagligdagen. Google Now gør det nemt at starte en stemmesøgning ved blot at sige: "Okay Google", og med over en million applikationer, spil, film, bøger og musiknumre på Google Play vil man med stor sandsynlig finde det, man leder efter.

Tekniske specifikationer:
· Processor: Qualcomm® Snapdragon™ 800 med firekernet Krait-CPU på 2,26 GHz
· Operativsystem: Android™ 4.4 KitKat®
· Skærm: 5" (faktisk størrelse 4,95") Full HD IPS (1920×1080 px)
· Netværk: CDMA/1× RTT/EVDO, GSM/GPRS/EDGE, WCDMA/HSPA+, LTE
· Indbygget hukommelse: 16 GB
· RAM: 2 GB
· Kamera: 8,0 MP med OIS/frontkamera 1,3 MP HD
· Batteri: 2.300 mAh Li-Polymer (indbygget)
· Dimensioner: 137,84×69,17×8,59 mm
· Vægt: 130 g
· Andet: trådløs opladning, NFC

Højtopløste billeder
Produktbilleder i høj opløsning kan downloades ved at gå ind på LG's billedarkiv og indtaste "Nexus 5" i søgefeltet til venstre.

Pris og tilgængelighed
Nexus 5 (16 GB, sort) ventes at være ude i de danske butikker i midten af november til en vejledende udsalgspris på 4000 kr. inkl. moms. Nexus 5 (16 GB) kan købes hos følgende forhandlere: Telia, TDC, 3, Telmore, Call me og Elgiganten.

Om LG Electronics
LG Electronics, Inc. (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation med 87 000 ansatte fordelt på 113 kontorer rundt om i verden. LG opnåede en global omsætning på 44.229 milliarder USD i 2012. LG Electronics består af fire forretningsenheder – Home Entertainment, Mobile Communications, Home Appliance og Air Conditioning & Energy Solutions – og er en af verdens største producenter af fladskærme, mobiltelefoner, luftvarmepumper, vaskemaskiner og køleskabe. LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Den nordiske omsætning i 2012 beløb sig til ca. 1,7 mia. SEK. For mere information, besøg www.lg.com.

Om LG Electronics Mobile Communications
LG Electronics Mobile Communications Company er en af verdens førende virksomheder inden for mobil kommunikation. Avanceret teknologi og innovativt design udvikler LG produkter, som fremmer en bedre livsstil for forbrugere verden over via optimale smartphone-oplevelser. Som en ledende virksomhed inden for 4G Long Term Evolution (LTE) fortsætter LG sit engagement for at skabe banebrydende LTE-teknologier, der imødegår forbrugernes behov gennem differentierede LTE-produkter af den højeste kvalitet, som baseres på virksomhedens besiddelse af en række LTE-patenter og tekniske kunnen.

For yderligere information, kontakt venligst: 

Susanne Persson
PR Manager
LG Electronics Nordic AB
Box 83, 164 94 Kista
Mobil: +46 (0)70 969 46 06
E-mail: susanne.persson@lge.com 
  
 
Kristoffer Ejebro
Product Specialist MC
LG Electronics Nordic AB
Box 83, 164 94 Kista
Mobil: +46 (0)70 239 30 09
E-mail: kristoffer.ejebro@lge.com
  
 

 

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy