Skip to main content

LG’s hidtil største LED-TV lanceres på IFA-messen

Pressemeddelelse   •   Sep 01, 2010 09:00 CEST

Desuden lanceres den første model med LG’s nye Nano Full LED-teknologi, som giver en fantastisk billedkvalitet i ekstremt tyndt format.

På IFA-messen i Berlin lancerer LG det sidste nye inden for LED-TV i form af to nye modeller. LEX9N på 72 tommer er LG’s hidtil største LED-TV. og LEX8N er med sine 8,8 mm det tyndeste. LEX8N er også det første tv, som bygger på LG’s nye Nano Full LED-teknologi, hvilket giver en fantastisk billedkvalitet med imponerende sort og enestående farvegengivelse.

Stor, større, LEX9N

LG’s nye flagskib inden for tv er det 72 tommer store LG LEX9N, som takket være Full LED Slim-teknologien giver en perfekt billedkvalitet, sort og farvegengivelse i både 2D og 3D. Med LEX9N får du både et tv med ægte biografoplevelser samt adgang til en fuldt udstyret underholdningscentral, som kan vise alt lige fra 3D-film og indhold fra en ekstern harddisk til digital-tv og film på YouTube. Desuden medvirker TruMotion-teknologien (400 Hz) til, at billedet altid er skarpt – selv i de mest actionspækkede film og sportsudsendelser.

Den minimale ramme på kun ni millimeter betyder, at det føles som om, at tv-billedet svæver frit i rummet, hvilket gør LEX9N til det naturlige blikfang i rummet. Endvidere er det kun 12 mm på det tykkeste sted.

Ultra tyndt tv i storformat

LG LEX8N fås i størrelserne 47 og 55 tommer og er LG’s tyndeste tv til dato – med sine kun 8,8 millimeter på det tykkeste sted. Præcis som storebroren LEX9N er LEX8N et 3D-tv, som er spækket med alle de funktioner og finesser, man kan forvente sig af næste generation af tv-apparater. LG’s nye Nano Full LED-teknologi kombineret med 400 Hz TruMotion borger for den perfekte billedkvalitet, sort, billedskarphed og farvegengivelse selv i scener med meget hurtige bevægelser.

Modellen giver endvidere utrolig mange tilslutningsmuligheder, heriblandt fire HDMI- to USB 2.0- og netværkstilslutning.

Trådløs frihed

Begge modeller er kompatible med DLNA-standarden, hvilket betyder, at de kan afspille indhold fra andre enheder i netværket, som følger standarden. De er desuden parat til Wireless AV Link (kræver separat Wireless AV Link-enhed) til trådløs afspilning af indhold. Både LEX8N og LEX9N er selvfølgelig udstyret med integreret digitalboks, så du slipper for at skulle have en ekstern boks fra indholdsleverandøren. Både LEX8N og LEX9N bliver leveret med en USB dongle til WiFi-opkobling og LG Magic Motion Remote, som gør det endnu nemmere end tidligere at betjene tv’et.

Pris og levering

LEX8N og LEX9N vil kunne fås i butikkerne i løbet af 1. kvartal 2011. Priserne for begge modellerne vil blive oplyst i den forbindelse.

Tekniske specifikationer

LEX9N

72 tommer, 3D TV, HDMI 1.4, Full LED Slim med Spot Control, 3D TV, HDMI 1.4, 400Hz TruMotion, WiFi, DLNA, Wireless AV Link, Bluetooth, Netcast/Widgets (YouTube, Skype, Picasa, AccuWeather), 12 mm tyndt med 0,9 cm ramme, Magic Motion Remote Control, Multi Play.

LEX8N

3D TV, HDMI 1.4, Nano Full LED med Micro Pixel Control, 400Hz TruMotion, WiFi, DLNA, Wireless AV Link, Bluetooth, Netcast/Widgets (YouTube, Skype, Picasa, AccuWeather), 8,8 mm tyndt med 10 mm ramme, Magic Motion Remote Control, Multi Play.

Har du brug for yderligere information, kan du kontakte:

For produktinformation:

Kaveh Kiani
Product specialist home entertainment
LG Electronics Nordic AB
Box 83, SE-164 94 Kista
Tlf: +46 (0)8 566 416 23
Mobil: +46 (0)735 234 006
E-mail: kaveh.kiani@lge.com

For øvrig information:

Susanne Persson
PR Manager
LG Electronics Nordic AB
Box 83, SE-164 94 Kista
Tlf: +46 (0)8 566 415 23
Mobil: +46 (0)709 694 606
E-mail: susanne.persson@lge.com

LG Electronics, Inc., (KSE: 066570.KS) er en af verdens største og mest innovative leverandører af forbrugerelektronik, hårde hvidevarer og mobil kommunikation. Virksomheden har mere end 80.000 ansatte fordelt på 115 selskaber over hele verden. Den globale omsætning var i 2009 43,4 mia. USD. LG Electronics består af fem forretningsenheder: Home Entertainment, Home Appliance, Air Conditioning, Business Solutions og Mobile Communications. LG Electronics er også en af verdens største producenter af paneler til fladskærme, audio- og videoprodukter, mobiltelefoner, airconditionanlæg og vaskemaskiner.

LG Electronics har eksisteret i Norden siden oktober 1999. Få mere information www.lg.com.

LG Home Entertainment Company (HE) er en af verdens førende producenter af fladskærme og audio- og videoprodukter til både private og professionelle kunder. LG HE omfatter bl.a. LCD- og plasmafjernsyn, hjemmebiosystemer, Blu-ray-afspillere, lydkomponenter, videoafspillere og plasmaskærme. LG stræber altid efter at drive teknologien fremad for at forbedre mulighederne for underholdning i hjemmet og har fokus på at udvikle produkter med smarte funktioner og stilrent design.

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar