CLP Forordningen sikrer en ensartet klassificering og mærkning i både Europa og globalt.

Siden offentliggørelsen af CLP forordningen i 2008 har der været 13, snart 14 ændringer, primært opdateringer af stoffernes harmoniserede klassificering.

Om ganske få dage offentliggøres 14. ændring efter en lang proces, og den inkluderer stoffet titandioxid, som klassificeres mistænkt kræftfremkaldende. Det er det mest benyttede hvide pigment (farve), som anvendes i maling og trykfarver. Udover at blive brugt i malinger og trykfarver, anvendes stoffet også

i mange forbrugerprodukter, som f.eks. plast, tekstiler, keramik, bygningsmateriale, kosmetik, fødevarer og farmaceutiske produkter. Det har været brugt i næsten 100 år og findes naturligt i flere bjergarter.

Klassificeringen begrundes med et studie, hvor stoffets kræftfremkaldende effekt opstår, når respirabelt titandioxidstøv indåndes i store mængder, hvilket fører til betydelig forringelse af rensemekanismen i rotters lunger. Effekten blev observeret ved niveauer af titandioxid, som ville

betyde cirka 40 gange det maksimale, som en arbejdstager må blive udsat for i sit job som følge af den fastsatte grænseværdi i arbejdsmiljøet.

Klassificeringen påvirker kun blandinger i pulverform, så slutbrugere, der bruger flydende produkter, såsom maling, vil ikke blive påvirket. Dog vil man som bruger af flydende produkter med titandioxid bemærke nye supplerende faresætninger, som advarer mod anvendelser, der kan danne respirabelt støv eller dråber.

F.eks. EUH211: "Advarsel! Der kan dannes farlige respirable dråber, når der sprayes. Undgå indånding af spray eller tåge."

Disse supplerende faresætninger skal være påført etiketten senest 18 måneder efter klassificeringens ikrafttræden (dvs. forventeligt senest august 2021).

På grund af klassificeringen af titandioxid i pulverform skal støvende blandinger, f.eks. pulvermalinger, der indeholder titandioxid, klassificeres i det omfang, de indeholder titandioxid partikler under tærsklen på 10 mikrometer. Dette gælder også for råvaren titandioxid, når denne købes som rent pulver til f.eks. tablettering i medicinalindustrien. I så fald skal både pulvermalingen og råvaren etiketteres med farepiktogrammet GHS08 (strålemand), signalordet 'Advarsel' og faresætningen H351 'Mistænkt for at

forårsage kræft' samt passende sikkerhedssætninger afhængig af anvendelsen af pulveret. Størrelsen af partiklerne er i øvrigt afgørende for, at stoffet kan give den observerede effekt, og dermed er partikler større end 10 mikrometer ikke vurderet mistænkt kræftfremkaldende.

Det naturlige spørgsmål at stille sig som følge af dette er, om f.eks. hvide malinger er farlige, når de er tørre eller når de skal slibes ned – og svaret er heldigvis nej. Vi har altså ikke med en potentielt ny asbestsag at gøre. Forklaringen omkring maling er, at titandioxid er et fast stof, der er indkapslet sammen med de øvrige indholdsstoffer i det polymer-materiale, som til sammen udgør den malede overflade. Der er ikke nogen risiko for, at titandioxid partikler løsner sig fra den tørre film, og der er dermed ikke nogen risiko for at

indånde eller optage disse partikler.

Slibning med sandpapir af gamle malingslag skaber malingsstøv. Det skaber imidlertid ikke nogen løse titandioxid partikler. Støv fra slibning er en blanding af alle ingredienser i malingen og holdes sammen i en polymer struktur, som titandioxid partiklerne er indbygget i. Desuden er malingsstøv typisk væsentlig større en 10 mikrometer.

Som generel forebyggelse skal man dog altid beskytte sig selv mod risikoen for at indånde støv, hvad enten det er støv fra slibning eller fra savsmuld eller andet. Som generel sikkerhedsforanstaltning

ved slibning anbefales det at bruge støvmaske.

Endelig skal man huske, at titandioxids klassificering som mistænkt kræftfremkaldende, udelukkende vedrører indånding, og dermed er hudkontakt med pigmentet ikke farligt.