Varmepumper hjælper mod C02-gasser

Verden bruger cirka 15 % af sin energi på varme. Det meste af det kommer fra forbrænding af fossile brændstoffer i hjem og hos virksomheder. Nedskæringen af C02-udledning i den globale opvarmning er stadig en af de største udfordringer, hvis vi skal nå nul-udledning og undgå katastrofale klimaforandringer.

En ydmyg løsning på problemet er varmepumpen. Den blev opfundet i 1856, men først solgt i 1945. Varmepumper, der drives af elektricitet, blev aldrig rigtig brugt i vid udstrækning, fordi det normalt var billigere at forbrænde fossile brændstoffer til at styre varmen indendørs - som for eksempel i form af en pilleovn.

Det ændrer sig nu stille og roligt. I 2017 steg det globale salg af varmepumper med 30 %, så det nåede over 70 milliarder danske kroner.

I sin seneste rapport om investering i verdensenergi sagde Det Internationale Energiagentur (IEA), at nye varmepumper brugte mere energi end nye elbiler i 2017. I den samme periode faldt de gennemsnitlige omkostninger ved at have et varmepumpeanlæg med ca. 8 %.

En varmepumpe er et køleskab, men et omvendt køleskab. Det kan lyde lidt forvirrende, men det er i bund og grund simpel fysik.

Et køleskab fungerer ved hjælp af et kølemiddel i et lukket kredsløb. Kølemediet i køleskabet producerer gas, og elektricitet bruges til at køre en kompressor og kondensere gassen til væske. Når gasser komprimeres, frigives der varme. I et køleskab ledes denne varme udenfor (normalt ud i køkkenet). Den nuværende væske i køleskabet løber derefter gennem en ventil, hvor den igen bliver til gas. Denne proces absorberer varme - og derved afkøles indersiden af køleskabet.

Varmepumpen gør det omvendte. Varmen fra kondensatoren ledes ud i huset, og fordamperen absorberer varme udefra. Da den bruger omgivende varme, genererer den op mod tre varmeenheder per elektrisk enhed brugt.

Den væsentligste årsag til springet i antallet af varmepumpeanlæg de senere år er på grund af politiske ændringer. Når landene skal reducere deres C02, retter de deres blik mod elektricitet i stedet for fossile brændstoffer.

I 2017 installerede et varmepumpefirma op mod 300.000 varmepumper i Kina. Cirka 90 % af omkostningerne blev betalt af den kinesiske regering. I de fleste tilfælde erstattede disse varmepumper kulopvarmningsanlæg, der producerede masser af sod og drivhusgasser. En elektrisk varmepumpe eliminerer sod og skærer markant ned på drivhusgasserne.

Selv om en varmepumpe får al sin elektricitet fra et kulkraftværk, reducerer den mængden af frigivet kuldioxid med 50 % sammenlignet med kulforbrænding, der almindeligvis bruges i kinesiske hjem. Det estimeres, at Kina vil have installeret omkring 3 millioner varmepumper inden 2021.

I Europa foregår næsten al boligopvarmning via naturgas, der producerer drivhusgasser, men ikke noget sod. Derfor er der mange fordele ved at bruge varmepumper i kampen mod klimaforandringer i stedet for kul. EU's regeringer nåede en vigtig milepæl i 2017 ved at have 10 millioner varmepumper installeret.

Varmepumperne har hjulpet EU med at reducere sine CO2-udledninger med 30 millioner tons årligt ifølge European Heat Pump Association. Selvom der er 10 millioner varmepumper i hele EU, så findes de kun i ca. 4 % af EU's samlede bygninger.