Pressemeddelelse -

Genbrug med ungt design

I den nystartede LUMI Genbrug på Frederikssundsvej 294C i København er hver tredje medarbejder under 35 år. Det giver nogle helt unikke muligheder for at give genbrugsbutikken et ungt look.

"Det giver os et kæmpe løft, at der er så mange yngre kræfter med. De er gode til at se, hvad der er brug for," siger butikschef Johnny Lindgreen fra Luthersk Missions afdeling i København, som stå bag butikken.

"Det er godt med mange aktive seniorer i genbrugsarbejdet, men vi skal jo også give stafetten videre," påpeger han.

Flair for mode og design i en god sags tjeneste

26-årige Katrine Gram er fotograf og studerer Digital Design og Kommunikation. Hun bruger en lørdag om ugen som frivillig medarbejder i genbrugsbutikken, hvor hun er med til at tænke indretning og design både af den fysiske butik og af dens profil på Facebook og Instagram.

"Jeg har altid selv holdt meget af at gå i genbrugsbutikker og finde skjulte skatte - både møbler og tøj, som jeg syr om," fortæller hun.

"For mig er LUMI Genbrug et oplagt sted at tjene som frivillig, hvor mine kompetencer kan blive brugt i en god sags tjeneste."

Plads til de unges egne idéer

Arbejdet i genbrugsbutikken giver også de unge et rigtig godt fællesskab at være sammen om, mener butikschef Gert Lindgreen.

Desuden giver det ham og de andre medarbejdere en god berøringsflade med de unge LMU'ere i afdelingen.

"Vi vil gerne give plads til de unge og deres idéer. Det kunne være en gruppe unge, der havde lyst til at holde åbent en aften om ugen og holde oplæg, debat eller lignende."

---

Den nye LUMI Genbrug åbnede 17. marts på Frederikssundsvej 294C i Brønshøj.

Overskuddet fra butikken går til Luthersk Missions internationale og lokale arbejde, deriblandt det tværkulturelle arbejde på værestedet Cafe Luther i LM's missionshus i Nansensgade.

Læs mere om Luthersk Missions genbrugsarbejde her.

Related links

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • kristenliv
  • frivilligt arbejde
  • design
  • indretning
  • mode
  • københavn
  • internationalt
  • mission
  • udvikling
  • unge
  • genbrug

Luthersk Mission er den organisation i Danmark, der har flest missionærer udsendt - i øjeblikket omkring 40 missionærer og volontører. De arbejder blandt andet med bibelundervisning, sundheds- og litteraturarbejde i Peru, Cambodja, Tanzania, Etiopien og Grønland.

I Danmark arbejder Luthersk Mission med skoler, væresteder, plejehjem, genbrug, integration af flygtninge og indvandrere og har et omfattende børne-, ungdoms- og menighedsarbejde fordelt på næsten 100 fællesskaber over hele landet.

Kontakt

Søren Skovgaard Sørensen

Pressekontakt Generalsekretær Sekretariatsleder +45 2498 7660

Nicklas Lautrup-Meiner

Pressekontakt Kommunikationsleder Pressekontakt +45 2254 0275