Pressemeddelelse -

Fire nye MAN til Fredsø Vognmandsforretning

Fredsø Vognmandsforretning i Nykøbing Mors har netop taget 4 nye flotte MAN TGX i brug. Virksomheden, der har 60 egne lastbiler og et antal indlejede biler, har tidligere primært købt lastbiler fra de svenske producenter, men denne gang har man valgt at prøve 4 stk. MAN TGX.

De nye biler er udstyret med 12,4 liters D26 motorer med 480 heste og TopTorque samt TipMatic automatgear. De er alle sammen udstyret med det mellemstore XLX førerhus, der er polstret indvendigt med plys og læder hos FL Buur i Vrå. Der er virkelig kræset for chaufførerne på de nye biler med multifunktionslæderrat, MAN Infotainment pakke med touch skærm, telefon og navigation samt køleboks, klimaanlæg og fladskærm monteret for enden af køjen. MAN Servicepartner i Hjørring har monteret hydraulikanlæg på bilerne, mens værkstedet i Thisted har stået for klargøring og afdækning med ”Special-Edition”-opbygning.

Sikkerhed er vigtigt for Fredsø Vognmandsforretning, der også vandt titlen som ”Årets Transportvirksomhed” i 2014. Derfor er de nye biler, foruden de nye sikkerhedssystemer EBA, LGS og ACC, udstyret med alkohollås, som alle virksomhedens andre lastbiler, der er låst til en promille på 0,2.

Fredsø Vognmandsforretning beskæftiger sig med blandet kørsel, specielt i Skandinavien, hvor også de nye biler får deres dagligdag. Man kører en del affald – både fra slagterier, jern og metal samt meget andet. Vognmandsforretningen råder blandt andet også over eget sorteringsanlæg i Nykøbing Mors.

Da de nye biler blev afleveret stillede MAN op med deres udstillingstrailer og grillen blev tændt, da vognmandsfirmaet brugte lejligheden til at afholde ”Åbent førerhus”, hvor interesserede venner og bekendte kunne komme og se de nye lastbiler. Lynhurtigt blev der spændt trailere efter 2 af bilerne, så de mange fremmødte kunne få lov at prøvekøre de nye biler.

De nye biler er solgt og leveret af salgskonsulent Erik B. Nielsen fra MAN Truck & Bus.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • claus lindholm
  • fredsø vognmandsforretning
  • truck
  • transport
  • mantruckandbus
  • man.dk
  • man truck & bus
  • man
  • lastbil

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67