Pressemeddelelse -

MAN i stærkere position på IAA 2016

MAN Truck & Bus viser en række nye designløsninger til TG-serien på IAA 2016. I det ydre fremhæves MAN-løven stærkere, og TGX og TGS får nye, mere dynamisk udformede køleluftindtag. Nye, varmere farver og nye stoffer og indtræk i kabinen på alle TG-modellerne gør interiøret lysere og mere kvalitetsbetonet, og billedet afrundes af et nyt, karakterfuldt rat.

I alle modellerne får chaufføren en opgraderet arbejdsplads med et nyt infotainment-system, automatisk styring af lygterne og regnsensor.Det nye infotainmentsystem MMT MAN Media Truck Advanced fås med enten 5" eller 7" skærm og har en lang række komfortfunktioner.

I løvens tegn: nyt design i det ydre med større dynamik og fremhævet mærkeidentitet.

MAN-løven er mærkets stærkeste identifikationssymbol, og MANs designere har fremhævet dette emotionelle kendemærke endnu stærkere i forbindelse med designnyhederne på TG-førerhusene.Nu fremtræder løven i krom tydeligere på krombjælken over kølergitteret på den nye blanksorte baggrund. Løven er også mere i fokus inde i førerhuset. Dels er den tydeligere end før i centrum af rattet, og dels er den indvævet i beklædningen på undersiden af overkøjen i sovekabineførerhusene.

MAN TGX- og TGS-seriene får desuden et revideret frontdesign til IAA 2016. De aerodynamisk optimerede kølerlameller giver førerhusene en mere kompakt og harmonisk fremtræden. De nye lameller har en opadrettet vingeprofil, der giver bedre styring af luften til køleren, hvilket giver bedre kølevirkning. De brede TGX-førerhuse får i forbindelse med opdateringen af designet to vandrette lameller, som yderligere kan fås med ekstra pynteliste. De smallere TGS-førerhuse får en vandret kølerlamel, der giver bilerne en kraftfuld og robust karakter.

Også TGX-serien til anlægskørsel m.v. får del i den designmæssige opdatering. En ny travers giver kofangeren et massivt og robust udtryk, hvorved den virker endnu mere afbalanceret og kraftfuld.

Det nye, udvendige design indføres for alle de nye TGX- og TGS-modeller med Euro 6 emissionsnorm fra og med modelåret 2017. Samtidig får alle TG-serierne uanset Euro-norm det nye mærkeemblem med den karakteristiske løve på sort baggrund. De enkelte elementer i det nye eksteriørdesign kan i øvrigt eftermonteres på eksisterende modeller med det hidtidige Euro 6-design.

Indre værdier med varme og harmoni

Førerhusene i TGX, TGS, TGM og TGL modellerne får en klar, ny karakter med nyudviklede overfladestrukturer og stoffer til alle tekstilbeklædte elementer. Dermed forener kabinen det bedste fra to verdener: dels den forretningsmæssige verdens mobile dagligdag, dels det private hvilerum med hjemlig harmoni, også selv om man er på farten.

Det nye farveprogram er baseret på to basisfarver, der går igen i betrækket på sæder og køjer, gardiner, loftsbeklædning og plastoverfladerne. Det drejer sig farverne "sand", der er en moderne nuance af beige, samt om "grafit", der er en varm antracitgrå tone. Disse nye basisfarver går konsekvent igen gennem hele interiøret. Loftsbeklædningen er vævet i tre toner af beige og har betegnelsen "Savannah". Betrækket på køjerne med betegnelsen "Palladium Antracit" er vævet af flervarvet tråd. Stoffet i gardinerne er ligeledes holdt i de to basisfarver, grafit udvendigt og sand på indersiden. Strukturen i stoffet gør gardinerne helt uigennemtrængelige for lys og indblik, og de har en specielt høj kvalitet, de er behagelige at håndtere, og de kan mørklægge kabinen helt, så chaufføren kan nyde en rolig søvn under alle forhold. Tæppebeklædningen på motortunnelen er fremover kantet med et smukt nubuk-kantbånd og syninger i kontrastfarven "trace gray". Gulvbelægningen i kabinen har nu en varmere grå tone. Farvenuancerne "sand" benyttes gennemgående i dørsiderne, højttalergitrene og instrumentpanelet. Det resulterer i et bredt, lyst og venligt bånd i varme farvetoner, som går igen i luftspjældene og taglugens indfatning, hvorved kabinen optisk forekommer højere og dermed giver en bedre rumfornemmelse.

Den omløbende pynteliste på instrumentpanelet giver yderligere muligheder for at give kabinen et individuelt præg, og den fås i tre versioner. "Brushed Aluminium Dark" er en kontrastfuld, varmt metallisk præget overflade, som er standard i alle TG-modeller. En varm antracitgrå farvetone, der minder om træ, er "Trunk Wood Anthracite". Endelig byder "Net Black" på en overflade, der changerer grafisk med strukturer i mat og højglans sort. Dette netmønster går igen i sædernes betræk, men udelukkende i TGX-serien. Disse tre typer af pyntelister kan vælges helt frit, uafhængigt af førerhustype, modelvariant og sædeversion - dermed er der masser af muligheder for individuel indretning.

Nyt ratdesign i centrum af førerens arbejdsplads

Alle TG-serierne får også et nyt rat i forbindelse med det nye design ind- og udvendigt. Den nye rattype har nu samme form som komfort-rattet, og de ergonomiske greb sikrer optimal betjening til gavn for chaufførens vigtigste opgave, at styre. Materialet i den nye rattype er som standard PUR (polyuretan), medens komfort-rattet desuden kan leveres i læderudførelse.

Dermed optimeres førerpladsens centrum, ikke blot visuelt, men også ergonomisk. Ikke mindst i kraft af den nyudformede stødpude midt i rattet, i både standard- og komfort-rattet, som nu udsmykkes af MAN-løven i tredimensional, blank udførelse på sort højglansbaggrund. Dermed understøttes de emotionelle elementer for MAN yderligere, svarende til det nye design af frontgitteret. Ramme og løve er af højglanspoleret aluminium, og den sorte baggrund i højglans er udført i særdeles ridsefast materiale.

Nyt sædebetræk med høj komfort

I forbindelse med det nydesignede interiør får sæderne også nyt stofbetræk. Standardsædet har ny placering af sømmene, hvilket sammen med det netformede design giver en tredimensional effekt. Stoffets struktur passer perfekt til stoffet på køjerne, det giver god støtte og det sikrer et behageligt klima.

Som alternativ kan standardsædet leveres med et nyt velourbetræk. Det har betegnelsen "New York", og det har et trapezformet mønster, der giver sædet et bredt og dynamisk indtryk. Det er vævet af en tråd af høj kvalitet, og det giver en tredimensional struktur, hvilket giver sædet både visuel og mærkbar dybde. Også denne stofvariant holder føreren godt fast og giver god støtte. Det nye velourstof leveres også til komfort-førersædet.

Som noget nyt kan MAN tilbyde betræk af alcantara til komfortsædet. Til forskel fra de hidtidige læderindtræk med fuld læderbeklædning er midten af sæderne nu beklædt med originalt alcantara, der er et mikrofiber velourstof, der ligner ruskind, men som giver langt bedre ventilation og bedre støtte. Siderne af sædefladerne og nakkestøtten er fortsat læderbeklædt, hvilket sikrer et indtræk med meget lang levetid. Læder og alcantara er afstemt til hinanden i farvetonen grafit. Hvis sædet er udstyret med klimafunktion, er midterbanen af sædet desuden mikroperforeret for at optimere sædets klima- og ventilationsegenskaber. Det bidrager til at bevare førerens koncentrationsevne i varmt vejr.

Nyhederne i interiørdesignet leveres til alle TG-modelserier med emissionsnorm Euro 6 af årgang 2017. For modeller med Euro 4 og Euro 5 emissionsnorm er det kun TGX- og TGS-serierne, der får den nye udførelse af kabineindretningen.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • claus lindholm
  • tgx
  • iaa
  • truck
  • transport
  • mantruckandbus
  • man.dk
  • man truck & bus
  • man
  • lastbil

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67