Pressemeddelelse -

MAN introducerer en bil til mobil coronavirus-test: PCR-testresultater er klar inden for en time

MAN Truck & Bus har i samarbejde med anerkendte eksperter fra sundhedssektoren udviklet et unik, innovativt koncept for diagnosebiler, som kan påvise SARS CoV-2 infektioner sikkert og hurtigt i hotspots. Basis for de rullende laboratorier er opbyggede MAN TGE kassevogne. Med en kapacitet på mere end 500 tests pr. bil om dagen er de rullende laboratorier perfekte til at udføre tests på stedet i tilfælde af mistanke om en mulig infektion på f.eks. plejehjem, skoler, virksomheder eller institutioner. Med en MAN coronavirus-diagnosebil kan man således målrettet afbryde smittekæder.  

  • Med dettediagnosekøretøj bidrager MANtil at bremse corona-pandemien
  • PCR-testresultater leveres i henhold tilde højeste medicinskestandarder,direktestedetog inden for entime
  • Kapaciteten er på mere end 500 testresultater pr. bil pr. dag

Den avancerede MAN coronavirus-diagnosebil vil yde et vigtigt bidrag til at bremse Covid-19 pandemien ved at levere hurtige PCR-testresultater på stedet. Jo hurtigere alle involverede personer og alle formodede tilfælde testes i et nyt corona-hotspot, jo mere effektivt kan nye udbrud stoppes, og dermed kan også yderligere spredning af virus forhindres. Ud over at den operationelle planlægning af mobile diagnosebiler kan ske hurtigt og ukompliceret, er de hurtige tests en anden stor fordel ved dette nyskabende produkt. MAN TGE-bilerne er udstyret med innovative Vivalytic molekylærdiagnosticerings-PCR-testapparater fra Bosch Healthcare Solutions. Det betyder, at testresultaterne kan foreligge allerede efter 39 minutter. Det er dermed det hurtigste, godkendte PCR-testudstyr, der findes på markedet i øjeblikket. Hele processen med prøveudtagning, forberedelse af prøver og analyse af test tager dermed mindre end en time.

Ved mobile operationer, for eksempel ved grænseovergange på motorveje, nyder man godt af en anden fordel ved en MAN coronavirus-diagnosebil, nemlig dens fleksibilitet. Testkapaciteten kan således hurtigt flyttes efter behov og anvendes netop der, hvor der er behov for den. Det mobile diagnoselaboratorium er desuden digitalt. Det kan foretage fire opgaver i en kontinuerlig proces: prøvetagning, test, analyse og kommunikation. PCR-testresultaterne overføres digitalt fra testudstyret til en bærbar computer i realtid. Det muliggør hurtig rapportering direkte fra MAN-bilen til de ansvarlige sundhedsmyndigheder, institutter eller de testede personer.

Oversigt over fordelene ved en MAN coronavirus-diagnosebil:

  • Fleksibel testning netop der, hvor der er størst behov for det, f.eks. på regionale hotspots
  • Mulighed for forebyggende tests f.eks. før arrangementer med mange mennesker, events etc.
  • Reduktion af produktionstab i virksomheder (integration af virksomhedens sundhedssystem)
  • Nem testning af patienter med nedsat mobilitet, f.eks. på plejehjem
  • Hurtig identifikation og isolering af smittede personer
  • Væsentligt reducerede procestider
  • Aflastning af praktiserende læger og laboratorier

Der leveres to forskellige udførelser af køretøjerne: en med standard akselafstand og en tilladt totalvægt på 3,5 tons, og en med lang akselafstand og en tilladt totalvægt på 5,5 tons. Den korte version fungerer som et mobilt diagnoselaboratorium og er udstyret med op til 16 Vivalytic testenheder fra Bosch-distributionspartneren aprimeo diagnostics, der har deltaget i udviklingen. Bosch Vivalytic-testapparaturet er monteret i specialfremstillede rack-systemer. Prøvetagningen foretages uden for køretøjet, hvor kvalificeret medicinsk personale tager sig af patienterne. Denne procedure muliggør højt gennemløb af testpersoner og er velegnet til plejehjem, skoler, større begivenheder og virksomheder.

Den lange model indebærer en høj fleksibilitet, idet der er indrettet et separat prøvetagningsrum inde i køretøjet, og markiser på begge sider skaber ekstra kapacitet. Det giver mulighed for flere og hurtigere ændringer af placeringen. I denne lange model er der installeret 8 PCR-testenheder. For at kunne opretholde et gennemløb i én retning ved prøvetagningen er denne MAN TGE udstyret med to automatiske skydedøre i siderne.

De mobile MAN coronavirus-diagnosebiler er udstyret med en 2,0 liters turbodieselmotor på 177 hk. De kan efter ønske leveres med firehjulstræk og 8-trins automatgear. Standardudstyret omfatter blandt andet hygiejniske overflader, automatiske skydedøre, aircondition samt parkerings-aircondition og et automatisk dørtrin. Som ekstraudstyr kan bilerne blandt andet udstyres med op til to håndvaske (til test- og prøvetagningsrum), en computerplads med 220 V-tilslutning samt køleskab.

Begge køretøjer har internet-opkobling i kraft af den indbyggede MAN telematikboks. Andre muligheder for udstyr omfatter:

  • Lukket fortelt til prøvetagning, med teltdug på tre sider
  • Afmærkningslygter, LED kryds-blitzlygter, forberedelse til radioanlæg
  • 400-liters affaldsboks monteret på anhængerkoblingen med 43 kg nyttelast, drejelig og kørbar

Det unikke i dette projekt er ikke kun køretøjerne, men også det hurtige samarbejde mellem anerkendte eksperter på de enkelte fagområder. Resultatet er et innovativt, praksisorienteret system til begrænsning af coronapandemien. Ideen til og konceptet bag de mobile coronavirus-diagnosebiler kom fra Leeloo Medical og MAN Truck & Bus. Ambulancetjenesten MKT-Krankentransport bidrager med sin ekspertise med håndtering af patienter. MAN og AMS Ambulanzmobile ombygger køretøjerne i henhold til medicinske og epidemibeskyttelses-standarder. Godkendelse og risikovurdering af køretøjet er foretaget af ekspertrådgiveren for epidemibeskyttelse fra Medizinisches Katastrophen-Hilfswerk Deutschland e.V. (MHW). Endelig har MAN Truck & Bus bidraget med sin årtier lange ekspertise i at bygge og markedsføre specialkøretøjer.

De nye MAN coronavirus-diagnosebiler til hurtige SARS-CoV-2 PCR-tests kan bruges i hele Europa (EU 27+3) og kan bestilles allerede nu. De første to diagnosebiler er blevet færdige i oktober 2020.  

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • van
  • man
  • varebil
  • man truck & bus
  • mantruckandbus
  • claus lindholm
  • man truck & bus danmark a/s
  • man.dk
  • man van
  • man tge
  • tge
  • man varebil

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67