Skip to main content

MAN uddeler priser til sine bedste…

Pressemeddelelse   •   Feb 17, 2016 13:47 CET

På MANs årlige kick off møde, som netop er blevet afholdt i nærheden af Vejle, har MAN uddelt priser til sine bedste…

MAN Eftermarkedsprisen 2015

Med vægten lagt på udvikling i markedspotentialet, uddannelse af personalet samt kundetilfredsheden, blev det MANs store forhandler på FYN, MAN Odense A/S, der løb med titlen og dermed blev kåret som årets servicepartner.

Hos MAN blev der med stor tilfredshed noteret, at netop MAN Odense A/S har vist en meget positiv udvikling og dermed har været med til at udbygge og forstærke sin position på Fyn.

Årets MAN sælger 2015

Ved en samlet vurdering af salgsindsatsen i 2015, blev salgskonsulent Erik Christiansen, MAN Esbjerg, kåret som årets sælger. På trods af at Erik har arbejdet med salg af lastbiler hos MAN i mere end 25 år, så er det dejligt at se, at de mange års erfaring ikke har været en sovepude, men tværtimod er blevet brugt til at arbejde med at sælge MAN til endnu flere nye kunder, som ikke tidligere har kørt MAN. Dette var et væsentligt kriterie i kampen om at blive årets sælger.

Årets MAN løve 2015

Som et symbol på kraft og styrke, indgår Büssing løven, som en del af MANs logo. Netop handlekraft og stor styrke i det daglige arbejde er kvaliteter, som MAN gerne ser hos sine medarbejdere og derfor kåres der hvert år en person, som har gjort en ekstraordinær indsats. Titlen som ”Årets løve 2015” blev givet til Driftsleder hos MAN Aalborg, Jørgen Korsgaard, der i 2015 har ydet en stor indsats i arbejdet på at sikre en fortsat positiv udvikling for MAN i det Nordjyske område.

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.