Pressemeddelelse -

Ny Driftsleder til MANs filial i Aalborg

Jacob Skovsgaard (40) er netop tiltrådt stillingen som ny Driftsleder og skal fremover stå i spidsen for MANs eftermarkedsaktiviteter i filialen i Svenstrup, lige syd for Aalborg

MAN filialen i Aalborg servicerer dagligt en stor del af forsvarets MAN lastbiler. Det er derfor ikke helt tilfældigt at Jacob er hentet til netop fra forsvaret, hvor Jacob har mere end 20 års erfaring.

Som officer har Jacob primært arbejdet indenfor det logistiske område, hovedsageligt med ledelse og udvikling af andre ledere og mellemledere indenfor drift af vedligeholdelsesområdet. Jacob har blandt andet har været værkstedschef og chef for depot- og reservedelsfaciliteter ved Forsvarets udsendte enheder i Irak og Afghanistan.

Efterfølgende har Jacob, frem til sin ansættelse hos MAN, arbejdet som Militær Bilinspektør og chef for Forsvarets Bilsyn.

På CV’et kan Jacob også skrive selvstændig brugtvognsforhandler, så alt i alt er det en meget erfaren bil- og værkstedsmand, som nu skal stå i spidsen for MANs eftermarkedsaktiviteter i Aalborg.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • eftermarkedet
  • eftermarked
  • aftersales
  • claus lindholm
  • man
  • man truck & bus
  • man truck & bus danmark a/s

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67