Skip to main content

Ny salgskonsulent til MAN

Pressemeddelelse   •   Apr 27, 2016 10:04 CEST

Gabriel Lund (35) er pr. 1. april startet i jobbet som salgskonsulent hos MAN i Århus, hvor han skal betjene MANs mange kunder i oplandet imellem Odder og Kjellerup, heriblandt Skanderborg og Silkeborg.

Oprindelig er Gabriel uddannet som agrarøkonom, hvor han efter endt uddannelse var driftsleder på en større gård. De seneste 8 år har han arbejdet med salg af landbrugsmaskiner, hvor han har beskæftiget sig meget med konceptsalg, der inkluderer finansiering, forsikring, serviceaftaler og brugertræning, herunder flådestyringssystemer og online-løsninger.

Privat er Gabriel bosiddende syd for Århus, sammen med samlever og (snart) tre børn.

MAN er en af verdens førende producenter af erhvervskøretøjer. MAN Truck & Bus Danmark A/S er et datterselskab i MAN koncernen og en del af VW Group. Det danske selskab beskæftiger 220 medarbejdere, som varetager salget og serviceringen af lastbiler og busser i Danmark. De 220 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Storkøbenhavn og fem filialer.