Pressemeddelelse -

Undergravende aktiviteter på Als

Brdr. Nørulf i Nordborg ruster sig til opsvinget med en fleksibel MAN

Normalt anses undergravende virksomhed som noget negativt. Men ikke hos Brdr. Nørulf i Nordborg. Her graver man nu heller ikke, her udfører man styret underboring med såkaldte jordraketter, bl.a. ved installation af rør og forsyningsledninger under jorden. Desuden foretager firmaet generelle anlægsopgaver, kloakarbejde og vognmandskørsel, altså en ganske varieret dagligdag.

Brødrene Ulf og Rolf Nørulf regner med, at krisen er forbi, og at det er tid til investering for fremtiden, og derfor har de netop fået leveret en rigtig kraftkarl af Søren Dünnweber fra MAN i Padborg, nemlig en MAN TGX 35.540 8x4-4 BL. På dansk: en 4-akslet bil med tandemtræk, styrbar bogieaksel bagest og 540 hk motor. Den nye MAN er opbygget med 3-vejs radiostyret wirehejs fra HMF, og den har i øvrigt alt, hvad der kræves til varierende opgaver: automatgear med offroad-software, der giver chaufføren fuld kontrol, 2 kraftudtag til kørsel med kran og slamsuger samt navigation. Chaufføren kan glæde sig over luftaffjedret førerhus, komfortsæde, klimaanlæg med oliefyr, Bluetooth og soundsystem.


Emner

  • Motor

The MAN Group is one of Europe’s leading industrial players in transport-related engineering, with revenue of approximately €15.8 billion in 2012. As a supplier of trucks, buses, diesel engines, turbo machinery, and special gear units, MAN employs approximately 54,300 people worldwide. Its business areas hold leading positions in their respective markets. 

Kontakt

Claus Lindholm

Pressekontakt Head of Market Communication – Scandinavia MAN Center Scandinavia (+45) 43 20 77 67