Skip to main content

15 nye maskinister dimitterer fra MARTEC

Nyhed   •   Jan 12, 2018 14:03 CET

De stolte dimittender anno 2018

Dimissionen blev holdt i et relativt uformelt miljø på MARTEC på Hånbækvej i Frederikshavn. Velkomsttalen stod Uddannelsesleder Jan Jacobsen for, hvor de rosende ord stod i kø:

”Det er tydeligt, at det er ansvarsfulde og seriøse studerende vi har haft med at gøre. De har haft en klar plan for deres uddannelse, og det har været meget inspirerende at følge. Og så har de bare udvist et fantastisk humør og gåpåmod hele vejen igennem. Man er altid sikker på at høre et højt og tydeligt GODMORGEN, når man passerer klassen hver morgen, det har været en fantastisk god start på dagen,” fortæller Jan Jacobsen.

Dimittenderne har nu mulighed for at tage ud til søs, og finde sig et godt arbejde. Der er mangel på maskinister, derfor er det forventet at de alle, hvis de ikke allerede har fundet sig et job, vil være beskæftiget inden for kort tid – Hvis de da ikke vælger at læse videre til f.eks. maskinmester.

MARTEC er som den eneste uddannelsesinstitution i Danmark udbyder af uddannelsen til Skibsmaskinist, og tiltrækker studerende fra hele Danmark, med studerende fra Nordjylland, Sønderjylland, Fyn, Sjælland og Grønland. De studerende bringer mange forskellige baggrunde med sig, hvilket giver et meget dynamisk studiemiljø, til gavn for de studerende såvel som underviserne.

”Vi har undervisere i forskellige fag, som specifikt efterspørger undervisningstimer hos maskinisterne, da de føler det giver deres undervisning en ekstra dimension, netop på grund af de forskellige baggrunde og erfaringer, de studerende kommer med. De oplever simpelthen, at de som underviser, også lærer en hel del, som de kan bruge i deres virke fremover,” siger Jan Jacobsen.

Her er de nye maskinister
Følgende modtog deres bevis fra MARTEC som maskinist:

  • Lars Friis Andersen
  • Avgo Axel Angúnguak Christensen
  • Hans Kristian Vittus Hansen
  • Nuka Jørgen Olsen Jeremiassen
  • Henrik Kjeld Andersen-Wagner
  • Brian Dupont
  • Daniel Gadeberg Jeppesen
  • Frederik Jessen
  • Arni Georg Johansen
  • Søren Emil Juncher
  • Johnny Kim Poulsen
  • Kasper Brink Rasmussen
  • Claus Gjørret Jokumsen
  • Abdillahi Mussa Khamis
  • Rasmus Poulsen


Fakta
MARTEC er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter som udbyder alle de maritime uddannelser i Danmark. Uddannelserne spænder fra grunduddannelser til videregående polytekniske og nautiske uddannelser. Institutionen udbyder skibsassistent, HF-søfart, skibsmaskinist, maskinmester, sætte-, kyst eller fiskerskipper, styrmand og skibsfører uddannelserne. MARTEC administrerer også Skoleskibet DANMARK og driver en omfattende kursusvirksomhed med fokus på certifikatgivende kurser inden for det maritime, offshore og vindenergiområdet.

MARTEC og Skagen Skipperskole blev den 1. juli 2017 sammenlagt med henblik på at styrke udbuddet af de maritime uddannelser i den nordjyske region og kan nu tilbyde alle de maritime uddannelsesretninger. 

Også den maritime studentereksamen (HF-Søfart), som tilbydes sammen med Frederikshavns Gymnasium, er styrket, og eleverne tilbydes nu indkvartering på MARTECs skolehjem i trygge og kontrollerede rammer.

Mere information på www.martec.dk

Kontaktpersoner
Direktør Pia Ankerstjerne; tlf.: 9620 8888; e-mail: pan@martec.dk
Kommunikations- og marketingmedarbejder René Kæseler; tlf.: 3012 3358; e-mail: rek@martec.dk 

Vedhæftede filer

PDF-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar