Nyhed -

Unge fik indblik i maritim uddannelse og teknologi

150 unge fra 8. klasserne i Frederikshavn og omegn besøgt mandag d. 10. oktober MARTEC og EUC Nord, som led i det landsdækkende brancheinitiativ "Workforce of the Future" med fokus maritime uddannelses- og karrieremuligheder.

Før besøget på skolerne var de unge på virksomhedsbesøg rundt om i Frederikshavn, for at lære de mange maritime virksomheder og uddannelsesprofiler at kende, som lokalområdet tilbyder.

På MARTEC og EUC Nord blev de unge udfordret af et nyt koncept - Maritime Challenge Run - rundt mellem skolernes værksteder og laboratorier. Her stod studerende og undervisere klar til at demonstrere hvad maritim viden, teknologi og håndværk betyder i praksis. Udfordringerne spændte vidt fra programmering af et produktionsanlæg, opstart af en skibsmotor, svejsning, hydraulik og øvelser i el-lære og -arbejde.

Eleverne skulle dog ikke løse opgaverne helt uden hjælp. En gruppe nuværende studerende, der i dag læser på maskinmesteruddannelsen og skibsmontøruddannelsen, var indkaldt som guider og følgesvende rundt på skolerne.

Baggrunden var selvfølgelig, at give de unge elever en chance for at komme helt tæt på de maritime og tekniske uddannelser - uanset om den starter med erhvervsuddannelse, den maritime ungdomsuddannelse HF Søfart i Frederikshavn eller på Skoleskibet DANMARK.

Både EUC Nord og MARTEC udbyder en række uddannelser, som alle giver stort set jobgaranti, da fremtiden byder på mangel på faglærte - ikke mindst i den voksende maritime industri i Nordjylland.

Læs mere på www.martec.dk eller www.eucnord.dk

Emner

  • Uddannelse

Kategorier

  • uddannelse
  • folkeskole
  • maritime challenge run
  • maritime
  • eucnord
  • martec
  • samarbejde