Pressemeddelelse -

Medtronic indleder nyt studie i behandling af hjerteflimmer

Medtronic har netop indledt et større klinisk forsøg, der skal studere effektiviteten af behandling af hjerteflimmer med såkaldt kateter ablation. Studiet retter sig mod patienter, der lider af vedvarende hjerteflimmer. Patienter med vedvarende hjerteflimmer har ofte invaliderende symptomer og forhøjet risiko for slagtilfælde, hospitalsindlæggelser og nedsat livskvalitet.

350 patienter med symptomer på vedvarende hjerteflimmer vil deltage i undersøgelsen, der finder sted på 40 hospitaler i USA, Canada og Europa. De involverede patienter oplever, at medicinering ikke har nogen positiv effekt på deres sygdom. Medtronic forventer, at det kliniske forsøg vil vise, at kateter ablation er en god og sikker måde at behandle vedvarende hjerteflimmer, således at metoden fremover ikke forbeholdes mildere former for hjerteflimmer (paroxysmal hjerteflimmer).

Medtronics kateter ablation (the Medtronic Phased RF System) består af en generator og et antal elektroder. Generatoren sender varmeenergi igennem elektroderne og stopper de unormale elektriske signaler i hjertet, der bidrager til hjerteflimren. Mere end 20.000 patienter i 26 lande er behandlet med kateter ablation siden 2009.

Læs den fulde version af pressemeddelelsen på engelsk nedenfor.


Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Kategorier

  • hjertearytmi
  • takykardi
  • ablation
  • hjerteflimmer

Medtronic er globalt førende inden for medicinsk teknologi, der lindrer smerte, genopretter sundhed og forlænger livet for millioner af mennesker over hele verden. Med dybe rødder i behandlingen af hjertesygdomme, tilbyder Medtronic i dag en bred vifte af produkter og behandlinger – hvert tredje sekund, bliver et liv forbedret med et Medtronic produkt eller terapi.

Kontakt

Marianne Reedtz Sparrevohn

Pressekontakt Director of Corporate Communications, EMEA PR og kommunikation +45 51990833