Pressemeddelelse -

​Medtronic søger løbere fra hele verden

MEDTRONIC SØGER LØBERE FRA HELE VERDEN, DER ANVENDER MEDICINSK UDSTYR, TIL VORES 2017 GLOBAL CHAMPIONS-HOLD

Ansøg nu på: www.medtronic.com/globalchampions

De udvalgte løbere vil få adgang og rejse til Medtronic Twin Cities Marathon eller Medtronic TC 10 Mile i oktober 2017

Vi udvælger op til 20 personer til 2017 Global Champions-holdet

DUBLIN - april 2017 - Medtronic plc (NYSE:MDT), som er globalt førende inden for medicinsk teknologi, har åbnet for ansøgninger til 2017 Medtronic Global Champions-holdet. Medtronic Global Champions er et nyt program, der anerkender atleter, der har klaret sig gennem forhold, som har ændret deres liv og helbred, og som er vendt tilbage til et aktivt liv ved hjælp af medicinsk udstyr og tilhørende løsninger.

Der udvælges op til 20 personer til 2017 Global Champions-holdet af en komité fra Medtronic og med repræsentation fra Twin Cities In Motion, som er en non-profit-organisation, der står for Medtronic Twin Cities Marathon. De udvalgte personer får betalt adgang for sig selv og for en løbepartner til Medtronic Twin Cities Marathon eller Medtronic TC 10 Mile samt en gratis rejsepakke, der indeholder flybillet, indkvartering og en række VIP-arrangementer for Global Champion og dennes gæst.

Der gælder visse betingelser, og ansøgerne skal bekræfte, at de har drøftet deltagelsen i løbet med deres læge.

Global Champion-atleten skal være bruger af medicinsk udstyr, behandling eller procedurer til behandling af hjertesygdomme, slagtilfælde, diabetes, kræft, kronisk smerte, ryg- eller neurologiske lidelser, svær overvægt eller mavetarmkanal- og urologiske lidelser. Der er ingen krav til, hvem producenten af udstyr, behandlinger eller procedurer skal være.

"Vores udvalgte Global Champions vil vise verden, at livet med en medicinsk sygdom godt kan være et aktivt liv, når sundhedsbehandling, medicinsk udstyr og tilhørende løsninger er af høj kvalitet ", siger Rob Clark, vicepræsident for Medtronic Global Communications and Corporate Marketing. ”Samtidigt med at vi giver Global Champions denne mulighed, giver vi dem også en mulighed for at nå andre, der lever med lignende sygdomme. Ved at dele deres bemærkelsesværdige historier med omverden håber vi at uddanne, inspirere og opfordre folk til at tage et aktivt ansvar for deres eget helbred. "

Medtronic Twin Cities Marathon afholdes i weekenden den 29. september - 1. oktober 2017. Ansøgninger og alle oplysninger om 2017 Global Champions holdet er tilgængelige på medtronic.com/globalchampions. Ansøgningsfristen er 12. maj 2017.

Om Twin Cities In Motion

Twin Cities In Motion er arrangør af førende løbsbegivenheder herunder Medtronic Twin Cities Marathon, som er et de 10 førende marathon- arrangementer i USA. Med en mission om at fremme en sund livsstil gennem løbestævner og ved at være samfundsmæssigt aktiv er TCM stolt over at yde økonomisk støtte til initiativer for unge og professionelle atleter. Samlet set giver TCM og dets velgørende partnere som fundraiser ved TCM-arrangementer mere end 7 mio. kr. årligt til en række formål.

Besøg tcmevents.org for flere oplysninger.

Emner

  • Sundhed, sundhedsvæsen, lægemidler

Medtronic er globalt førende inden for medicinsk teknologi, der lindrer smerte, genopretter sundhed og forlænger livet for millioner af mennesker over hele verden. Med dybe rødder i behandlingen af hjertesygdomme, tilbyder Medtronic i dag en bred vifte af produkter og behandlinger – hvert sekund bliver to liv forbedret med en Medtronic produkt eller terapi.

Kontakt

Marianne Reedtz Sparrevohn

Pressekontakt Director of Corporate Communications, EMEA PR og kommunikation +45 51990833