Pressemeddelelse -
Følg verdenspremieren på den helt nye A-Klasse fredag aften
Nu er der kun få dage til, at den helt nye og længe ventede A-Klasse har verdenspræmiere, når den præsenteres i Amsterdam 2. februar. Uanset hvor i verden man befinder sig, kan man følge med live med i præsentationen med Mercedes me media, hvor pressemateriale, billeder og videoer af den ny A-Klasse opdateres i løbet af præsentationen.
Den ny A-Klasse afløser sin forgænger, som har haft afgørende betydning for at præge brandet Mercedes-Benz i en ungdommelig retning. Det nye og revolutionerende interiør rykker standarden for moderne luksus og teknologi i kompaktklassen. Dermed er A-Klassens dynamiske og modige karaktertræk bevaret og samtidig nyfortolket såvel ude som inde, så den ny A-Klasse fremstår mere veloplagt og voksen end nogen sinde.
Mercedes-Benz User Experience
Det måske mest afgørende og nyskabende i den nye A-Klasse er det helt nyudviklede infotainmentsystem MBUX – Mercedes-Benz User Experience. Ved hjælp af kunstig intelligens er MBUX i stand til at tilegne sig viden om sin omverden og ikke mindst forskellige førere af bilen, som systemet automatisk kan genkende og skelne imellem. Et widescreen-cockpit i høj opløsning giver mulighed for at opleve navigation i augmented reality, og systemet kontrolleres ved hjælp af både touch og intelligent stemmestyring, som aktiveres, når føreren siger ”Hey Mercedes”.
Præsentationen kan overværes af alle interesserede via Mercedes me media på https://media.mercedes-benz.com/A-Class2018
Pre-show begynder 18.45, og selve præsentationen går i gang kl. 19.
Kategorier
Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.