Pressemeddelelse -
Første billeder af interiøret i den nye E-Klasse
I dag vises de første interiørbilleder af den helt nye E-Klasse, som rammer markedet næste år. Den nye generation af E-Klassen vil byde på helt ny teknik på flere områder, hvilket allerede ses i interiøret. Her findes blandt andet et højtopløseligt dobbelt-display og touch-pad funktioner i rattet.
I lighed med den større model, S-Klassen, kan E-Klassen udstyres med et interiør, der er er domineret af to 12,3 tommer skærme, der har en opløsning på 1920 x 720 pixels. De to skærme er placeret bag en fælles glasfront. Tilsammen skaber de et widescreen cockpit, hvor den venstre del indeholder virtuelle instrumenter, der kan tilpasses efter smag og behag i indstillingerne Classic, Sport eller Progressive. Den højre viser blandet andet navigation og multimedia.
Hele instrumenteringen kan baggrundsbelyses, hvilket giver en følelse af, at den svæver frit i luften.
Touch Pads
Mercedes præsenterer nu touch pads i rattet. Knapperne til kontrol af menuer, telefon og lyd kompletteres nu af touch pads i rattet. Præcis som man kender det fra smart phones kan man på disse styre lyd, navigation og andre funktioner med små fingerbevægelser uden at skulle fjerne blikket fra instrumenter eller vejen.
Kategorier
Mercedes-Benz Danmark A/S er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark, og er en del af den globale bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart, Tyskland. Salg af nye biler foregår gennem et netværk af autoriserede og selvstændige forhandlere, ligesom vi har et veludbygget netværk af autoriserede serviceværksteder. Vores søsterselskab Mercedes-Benz Finans Danmark tilbyder bilfinansiering og andre bilrelaterede serviceydelser. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. Vi er i alt cirka 250 medarbejdere, som løser en række varierende opgaver inden for blandt andet salg, marketing, teknik og service.