Pressemeddelelse -

Midttrafik opgraderer komforten mellem Odder, Aarhus og Hornslet

Fredag 1. december fejrer Midttrafik og Arriva indsættelsen af nye ledbusser med lav entré på rute 100. Rute 100 betjener årligt 2.4 mio. kunder på strækningen mellem Odder og Hornslet, gennem Aarhus.

Indsættelsen af de nye busser fejres ved en begivenhed på Aarhus Rutebilstation kl. 10.00, hvor Midttrafik og Arriva inviterer pressen til at deltage. Udover at byde på en forfriskning, får interesserede også mulighed for et kig ind i en af de nye busser.

Lettere og hurtigere indstigning
Med indsættelsen af de nye busser følger en opgradering af komforten på rute 100, idet der indsættes ledbusser med lav entré. Busserne har nemlig lavt gulv (ingen trin) ved bussens forreste og midterste dør og i gangen mellem disse døre, mens den bageste del af bussen har højt gulv.

Fordelene ved laventrébusser kommer specielt til udtryk på ruter, hvor der foretages mange korte rejser, og hvor busserne er en del af betjeningen af større byområder samt forstæder. Dette er tilfældet for rute 100, der dagligt supplerer bybustrafikken fra Skåde i Aarhus Syd til Lystrupvej i Aarhus Nord.

Arriva, der hver dag transporterer kunderne på rute 100, ser også frem til de nye busser.

”Vi glæder os til at sætte de nye busser i drift og tilbyde kunderne i Regionen en endnu bedre rejseoplevelse. Vi håber, at muligheden for hurtigere ind- og udstigning på grund af den lave indstigningshøjde, bredere døråbninger samt flere døre vil være med til at øge mobiliteten for kunderne. Samtidig er vi også glade for, at gøre bussen mere tilgængelig overfor gangbesværede med rollator eller kunder med barnevogn” fortæller Henrik La Cour, Regionschef i Arriva.

De første nye busser indsættes 1. december 2017. I løbet af 2017 og 2018 indsættes i alt 12 nye busser.

Emner

  • Transport

Kategorier

  • lav entre busser
  • nye ledbusser
  • laventrébusser
  • arriva
  • bredere døråbninger
  • bussen mere tilgængelig
  • midttrafik
  • rute 100
  • odder
  • hornslet

Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.

Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

Kontakt

Midttrafiks pressetelefon

Pressekontakt 70206650