Pressemeddelelse -

Ny, direkte busrute savner kunder fra Malling og Beder

Rute 80 er en af de nye, direkte busruter, som Midttrafik har indsat som erstatning for Aarhus Nærbane i august. Kun få kunder bruger ruten, der er tiltænkt kunder fra Beder og Malling, der rejser til/fra Aarhus i myldretiden. Derfor indsætter Midttrafik guider i Beder og Malling, som skal gøre opmærksom på rute 80 som alternativ til rute 100.

Der er god plads i de gule bybusser, der i myldretiden kører rute 80 fra Malling og Beder til Aarhus, kun med et enkelt stop ved Skåde Skole. Til gengæld er rute 100, der kører samme strækning fyldt til bristepunktet med kunder. Guider ved stoppestederne i Malling og Beder skal forsøge at informere og omfordele kunderne, så kunderne i både rute 100 og rute 80 oplever, at de har mere plads i bussen. Guiderne vil være på udvalgte stoppesteder om morgenen den 11. og 12. oktober.

Rute 80 er en af de busruter, der indsat som erstatning for toget på Aarhus Nærbane. Ruten kører fra Malling og Beder til Aarhus med få stop, og er derfor lidt hurtigere end rute 100, der kører samme strækning, men med flere stop. Da rute 100 i øjeblikket er udfordret af vejarbejder både nord og syd for Aarhus, vil rute 80 typisk være mere rettidig, når den kører fra Malling-Beder og Aarhus.

Rute 80 kører to gange i timen fra Malling Station i tidsrummet 6.30-9.00 og fra Aarhus Rutebilstation via Banegårdspladsen i tidsrummet 13.18-17.18.

Den stopper følgende steder:

Malling Station
Malling Holmskovvej
Egelund
Beder Landevej/Byagervej
Beder/Damgårds Allé
Oddervej/Vilhelmsborgvej
Skåde Skole
Banegårdspladsen
Aarhus Rutebilstation

Udover rute 80, har Midttrafik indsat rute 81 Odder-Malling-Beder-Mårslet-Tranbjerg-Viby og rute 82 Chr. X Vej-Gunnar Clausens Vej-Øllegårdsvej som erstatning for Aarhus Nærbane på strækningen Odder-Aarhus. Køreplaner kan findes på midttrafik.dk eller rejseplanen.dk 

Emner

  • Transport

Kategorier

  • aarhus nærbane
  • erstatningsbusser
  • rute 80
  • malling
  • beder

Midttrafik er et trafikselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen.

Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

Kontakt

Midttrafiks pressetelefon

Pressekontakt 70206650