Pressemeddelelse -

​Digital transformation giver søvnløse nætter

Et nyt samarbejde mellem Mindshare og OlymPeak Consulting skal hjælpe virksomheder med at identificere deres digitale potentialer og anvende dem strategisk i forretningsmodellen.

De senere år er etablerede forretningsmodeller blevet udfordret af teknologisk innovation. Vinderne er slutbrugerne der får billigere, bedre og hurtigere løsninger. Taberne er de virksomheder, der sover i timen, mens deres forretningsgrundlag udhules.

Mindshare og OlymPeak Consulting vil bidrage til at virksomheder og organisationer forløser deres digitale potentiale. Derfor har de netop lanceret et fælles strategikoncept til håndtering af digital transformation.

”Mange topledelser ved godt, at digitale løsninger bliver en større del af fremtiden, men aner ikke hvordan de skal komme i gang. For dem bliver digital transformation noget, der holder dem vågne om natten, og det er synd. Mange virksomheder har langt flere strategiske forretningsmuligheder, end de selv er klar over. Digital transformation kræver en dedikeret ledelse, der går ind i processen med en klar ambition. Men det kræver også en virksomhedskultur, der kan understøtte implementeringen. Og så kræver det indsigter i mulighederne, markedet og målgruppen”, fortæller Lars H. Nielsen, CEO, OlymPeak Consulting.

Kombinationen af Mindshares databaserede markedstilgang og OlymPeak Consultings mangeårige erfaring med tilrettelæggelse og facilitering af strategi- og kulturprocesser spiller en central rolle. For en succesfuld digital transformation er ikke bygget på øjeblikkelige tech-tendenser eller moderigtige buzzwords. Transformationen skal bygges på valid data og understøttes af den rette virksomhedskultur.

Mindshare og OlymPeak Consultings ambition er klar: De vil hjælpe kunderne til at se de nye tider som en mulighed for at nå nye målgrupper og skabe nye indtjeningsgrundlag.

”Det er ikke nok at være fascineret af digitale muligheder. En succesfuld transformation kræver markedsindsigt og data, så man kan forecaste udfaldene på forskellige indsatser. Man skal kortlægge landskabet, før man kan finde vej gennem junglen af muligheder. Hvis jeg skal sætte et billede på vores idé, kan man sige, at OlymPeak Consulting hjælper med at trimme sejlene og Mindshare hjælper med at vurdere kursen. Men i sidste ende er det virksomheden selv, der skal dirigere besætningen og sejle skibet”, slutter Martin Ove Rasmussen, Nordic CEO, Mindshare.

Om Mindshare:

Mindshare er et integreret medie- og kommunikationsbureau, der arbejder i krydsfeltet mellem medierådgivning, digital innovation, forbrugerindsigt, strategi og kreativitet. Vi er en del af verdens største marketingkoncern med 179.000 ansatte i 111 lande og har været i Danmark siden 1999.

Kontakt: martin.rasmussen@mindshareworld.com

Om OlymPeak Consulting:

OlymPeak Consulting har rådgivet og faciliteret ambitions-, strategi- og kulturprocesser for mange succesfulde danske og internationale virksomheder gennem mere end 25 år. OlymPeak Consultings speciale er at sikre at ambitioner, forretningsmodel og præstationskulturen harmonerer.

Kontakt: lars@olympeak.com

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • digital bureau
  • strategiproces
  • olympeak consulting
  • mindshare
  • digital transformation

Kontakt

Martin Ove Rasmussen

Pressekontakt CEO Denmark & Nordics +45 31 67 44 10