Pressemeddelelse -

Mindshare giver sig selv nyt kraftfuldt værktøj i 15-års fødselsdagsgave

I dag, den første september 2014, er det 15 år siden Mindshare første gang slog dørene op i Danmark, og det fejrer de ved at give sig selv The Loop, et nyt marketing tool, i fødselsdagsgave.

Direktøren, Martin Ove Rasmussen, er stadig den samme som i 1999, men ellers, er der ikke meget fra dengang, der har hængt fast.

Mindshare startede med tre mand, tomme ordrebøger og en sund portion gåpåmod. En placering i Børsens Top 1000, to Gazellepriser og 15 år senere, består bureauet af mere end 50 mand og ordrebøgerne er ikke længere tomme – men gåpåmodet er der ikke pillet ved.

Tværtimod faktisk. Mindshare blev det første mediebureau, der integrerede de ellers opdelte kommunikations- og reklamefunktioner, så de i dag fremstår som et såkaldt integreret bureau – ét point of contact til størstedelen af marketingpaletten.

Det har givet pote i form af den højeste kundetilfredshed blandt alle mediebureauer og en placering i top tre blandt de bureauer, flest annoncører ville overveje at invitere til pitch (MyImage 2014).

Giver sig selv fødselsdagsgave

Det fejrer Martin Ove Rasmussen ved at give Mindshare et nyt værktøj, der skal kickstarte de næste 15 år.

Alting bevæger sig hurtigere og hurtigere, og den verden vi gik i seng til i går, er ikke den samme som vi vågnede op til i dag”, siger Martin Ove Rasmussen, og fortsætter:

Mindshare kom til verden mens Google trådte sine første, spæde skridt og Mark Zuckerberg selv kun var en 15-årig teenager. Vi har været med til at flytte millioner af annoncekroner fra kuponhæfter til søgeordsoptimering. Mediebilledet i dag bevæger sig i rekordfart, og det kan være svært at danne sig et overblik. Men hos Mindshare har vi sat os det erklærede mål, at være hjemsted for Adaptive Marketing og derfor lancerer vi samtidig med fødselsdagen et nyt koncept: The Loop – det næste naturlige skridt inden for adaptiv og realtime marketing og mediaovervågning. ”

The Loop er basalt set et kontrolrum for afvikling og optimering af kampagner, hvor 9 videoskærme føder beslutningstagerne med alle kampagnekritiske data. 

"Når vi afvikler større kampagner, samler vi hver 14. dag alle relevante kompetencer og beslutningstagere i The Loop og trækker indsigter ud af data fra sociale medier, salgstal, konverteringsrater på display, search og landingspages. Møderne er korte og effektive med beslutningskraft, så ændringer i kommunikation og medievalg tages på stedet" fortæller Verner Bager, Strategic Director hos Mindshare. 

Den nye tilgang er en proces som reklame-, web- og mediebureau tidligere kunne være uger om at implementere.

The Loop bruges også ved mega-lanceringer til at monitere kampagnen i real-tid og dosere indsatsen og kommunikationselementerne til reaktionerne i sociale medier. Et eksempel herpå er ”British Villains” kampagnen for Jaguar til årets SuperBowl.


Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • reklame
  • markedsføring
  • media
  • social media
  • big data
  • mindshare

Mindshare er Danmarks første integrerede medie- og kommunikationsbureau. Derfor kan vi løse alle de væsentligste marketingudfordringer hos vores kunder - hurtigt, effektivt og kreativt. Godt arbejde skal både kunne måles og mærkes. Især på vores kunders forretning. Netop derfor er vi særligt stolte over at være bureauet med de mest tilfredse kunder ifølge MyImage 2014. Vi er markedsdominerende både globalt og lokalt. Med over 7.000 medarbejdere, kontorer i 116 lande og en del af verdens største mediebureaugruppe GroupM.

Kontakt

Martin Ove Rasmussen

Pressekontakt CEO Denmark & Nordics +45 31 67 44 10