Pressemeddelelse -

Mitsubishi Lancer. En klassiker fra Mitsubishi med nyt sporty facelift

Mitsubishi Lancer har fået et nyt og mere markant facelift, der giver bilen et langt mere sporty udtryk. Et udtryk, som passer godt til de sportslige køreegenskaber, den har arvet fra den legendariske Lancer Evolution, der har vundet utallige sejre i rallyløb verden over.

Design detaljer - Eksteriør
Både Lancer SportSedan og SportBack har fået sideskørter som standard, hvilket giver den en lavere og mere dynamisk profil. På Lancer SportBack er tagspoileren blevet mindre og mere integreret i bilen. Forfra har Lancer fået det genkendelige Mitsubishi design med det store Jetfighter inspireret frontgitter indhyllet i flot krom kant.

Mere udstyr
I begge modeller er kabinen yderst rummelig med god plads til at 5 voksne kan sidde behageligt.

Interiøret er diskret med rene linjer, hvor det buede instrumentpanel giver stor rumfornemmelse.

”Vi ser frem til at udvide modelprogrammet med to nye biler i mellemklassen. Lancer er en klassiker fra Mitsubishi, der nu lanceres med endnu mere udstyr til meget attraktive priser”, udtaler direktør Christian Haugaard. Og der er heller ikke sparet på udstyret, som byder på automatisk klimaanlæg, ratbetjent radio/CD, sædevarme, el-sidespejle m. varme og blink, el-ruder, regnsensor, læderrat- og gearknop, aluminiumsfælge mm.

5 stjerner i Euro NCAPLancer har opnået de maksimale 5 stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest og af sikkerhedsfeatures kan bl.a. nævnes 7 airbags, stabilitets- og traction control, aut. katastrofeblink ved hård opbremsning mv.

Mitsubishi har i Danmark valgt, i første omgang, at lancere Lancer 1.6 Invite. Her er der tale om en motor med 5 trins gearkasse og 117 hk. Derudover har den det automatiske Stop & Go system, hvor motoren standser, når føreren holder stille f.eks. for rødt lys. Dermed reduceres brændstofforbrug og CO2 emissioner yderligere uden at forstyrre de elektroniske systemer. Motoren starter igen øjeblikkeligt, når der er brug for det.

Pris
Lancer SportSedan kr. 179.995 ekskl. lev. kr. 3.780
Finansiering fra kr. 1.917

Lancer Sportback kr. 189.995 ekskl. lev. kr. 3.780
Finansiering fra kr. 2.012

Vejhjælp
Alle nye biler er inklusiv 3 års gratis vejhjælp.

Related links

Emner

  • Biltrafik

Kontakt

Jesper R. Hermann

Pressekontakt Pressechef Presse 26240307