Bliv klogere på skoens kulturelle betydning

Dato 2 Oktober 2019 17:00 – 17:30

I forbindelse med Moesgaard Museums nye etnografiske udstilling ’Alverdens sko – en udstilling om folk og fodtøj’, kan man onsdag 2. oktober kl. 17.00-17.30 blive klogere på skoens kulturhistoriske betydning, når antropolog og udstillingens tilrettelægger Ditte Marie Seeberg sætter sig sammen med Liam Maher, Creative Director for ECCO siden 2017, til en MOMU Talk om sko og mennesker.

Det er ikke et lille emne, og de to eksperter vil bl.a. sætte fokus på, hvad det har betydet for udviklingen af kulturer og af os som mennesker, at vi siden tidernes morgen har forsøgt at beskytte vores fødder. Og hvad betyder det omvendt for de kulturer i dag, hvor mange - især børn - ikke har råd til selv de billigste plastiksko?

Også den kulturelle indflydelse på æstetik og komfort inden for skodesigns vil blive vendt. Hvorfor er det f.eks. den indianske mokkasin, der ligger til grund for mange kendte og vedvarende skodesigns såsom den norske Aurland-hyttesko eller ECCOs verdensberømte Joke-sko, der sidste år kunne fejre 40-års jubilæum?

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Arrangementet vil foregå på engelsk.

Arrangementet finder sted onsdag 2. oktober kl. 17.00-17.30 i Moesgaards café. Det er gratis at deltage.

Det kræver entrébillet eller årskort til museet at se ’Alverdens sko – en udstilling om folk og fodtøj.’ Udstillingen åbner 28. september og kan ses frem til 6. januar 2020.

For yderligere oplysninger om arrangementet, kontakt:
Wencke Maderbacher
wma@moesgaardmuseum.dk
Tlf.
24 79 17 79

For yderligere oplysninger om udstillingen, kontakt:
Ditte Marie Seebergdms@moesgaardmuseum.dk

Tlf. 60 61 57 32

Kategorier

  • momu talk

Kontakt

Bodil Jensen

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og presse 20466373

Relateret materiale