Foredrag på Moesgaard om hadzaerne i Tanzania

Dato 27 Marts 2019 18:30 – 19:15

Hør Thea Skaanes, museumsinspektør på Moesgaard Museum, fortælle om at være på feltarbejde blandt hadzaerne i Tanzania. Det sker i foredraget med titlen ”Hadzaerne – vores nulevende forfædre?” onsdag 27. marts kl. 18.30 i museets auditorium.

Hadzaerne er en nulevende gruppe jæger-samlere, som har evolutionsforskernes helt store bevågenhed. I evolutionsforskningen anses hadzaerne for at give et ”vindue til fortiden” og forskningsresultater omkring deres livsstil bliver præsenteret som udtryk for menneskets grundlæggende design.

I foredraget vil Thea Skaanes fortælle om hvor og hvordan hadzaerne bor, og om hvordan hverdagen er som jæger-samler. Hun vil også fremlægge nogle af sine egne forskningsresultater og andre teorier, der er udviklet i forbindelse med forskning med hadzaerne.

Thea Skaanes har med sin forskning kortlagt trossystemer, personforståelse og dyre-menneskerelationer, og undersøgt hvordan disse kommer til udtryk i ritualer. Hendes seneste forskning handler om ting som et konkret udtryk for sjælelige forbindelser på tværs af generationer og gennem tid. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål både under og efter foredraget.

Foredraget finder sted onsdag 27. marts kl. 18.30-19.15 i auditoriet på Moesgaard Museum.
Det koster 50 kr. at deltage og billetter kan købes på www.moesgaardmuseum.dk.

Kategorier

  • forskning
  • foredrag
  • moesgaard

Kontakt

Bodil Jensen

Pressekontakt Kommunikationschef Kommunikation og presse 20466373

Relateret materiale