MUNGO KONCERT MED SINNE EEG

Dato 22 September 2013 15:00 – 16:00

Sted Mungo Park Fritz Hansens Vej 23 DK-3450 Allerød

For fire år siden gæstede Sinne Eeg Mungo Park og gav den smukkeste koncert, så forventningerne er høje, når hun nu er tilbage på Mungo Park. Sinne Eeg er en af de stærkeste kvindelige jazz vokalister i Skandinavien. Med fem albums bag sig, har hun etableret sig som en dansk jazz-sangerinde med stort internationalt potentiale. Hun har modtaget P2 Jazz Prisen og to Danish Music Awards for årets bedste vokaljazz udgivelse. Publikum og anmeldere har været begejstret både for Sinnes Eegs cd’er og koncert-optrædener, som ofte er bliver belønnet med både 5- og 6-stjernede anmeldelser. Politiken og Gaffa har begge givet seks stjerne og skriver: ”…en fuldt moden kunstner, der tør sætte sig selv på spil og formår at gøre det med den instinktive fornemmelse, der låner troværdighed til alt, hun foretager sig” (Politiken). ”…hendes mørke vokal, der ofte sender tankerne i retningen af soul-genren – selv om hun klart agerer indenfor jazz-genren – har en sådan styrke, intensitet og ro, at himlen allerede nu kan reservere plads til en ny Nordstjerne" (GAFFA). Også i udlandet har man fået øjnene op for det store sangtalent, hvilket har medført tournéer og koncert-optrædener på mange af de anerkendte udenlandske festivaler, spillesteder og koncertsale.

Kategorier

  • oplevelsesteater
  • kunst teater
  • scene
  • teater mungo park
  • teater
  • mungo park
  • kulturoplevelser
  • koncert
  • kulturevents

Kontakt

Mungo Park Presse