KVINDE KEND DIN KROP på Kvindernes internationale kampdag

Dato 8 Marts 2013 19:00 – 21:30

Sted Mungo Park i Hillerød Milndersvej 43, Hillerød

Vi viser KVINDE KEND DIN KROP i Hillerød på Kvindernes Internationale Kampdag og i den anledning gør vi noget ekstra ud aftenen og byder på drinks og bevingede ord. Mød Mandfjols aka Nikolaj Munk, som i juli 2012 startede en blog og Facebook-side, hvor han ”håner sexisme, antifeminisme og andet møg”. Nikolaj Munk fortæller om at være mandlig feminist og hvorfor han skabte Mandfjols. Mungo Parks direktør Martin Lyngbo forklarer, hvordan han betragter ligestilling som et middel til at lave bedre teater. Den 8. marts er en dag, hvor der verden over bliver sat fokus på ligestilling og forbedring af kvinders levevilkår. I forlængelse heraf bliver en del af billetindtægten (100 kr. per billet) doneret til Kvindecentret i Hillerød. KVINDE KEND DIN KROP er Mungo Parks Reumert-vindende dramatisering af de ikoniske håndbøger. Forestillingen er en collage af udtræk fra bøgernes vejledninger, vævet sammen af tanker og erfaringer fra virkelighedens kvindeliv. Politiken har givet 5 hjerter, kalder forestillingen et mesterværk og konstaterer, at ”såvel damer som herrer er flade af grin”. Læs meget mere om KVINDE KEND DIN KROP. Arrangementet starter med en velkomstdrink kl. 19 og forestillingen går i gang kl. 20. Mungo Park i Hillerød: Milnersvej 43. KVINDE KEND DIN KROP spiller også 2. - 19. februar i Allerød og 26. februar - 9. marts i Hillerød. Se kalender.

Kategorier

  • mungo park
  • kulturevents
  • teater billetter
  • kulturoplevelser
  • teater mungo park
  • kunst teater
  • oplevelsesteater
  • scene
  • skuespil
  • teater
  • kvinde kend din krop
  • kvindernes internationale kampdag
  • kvindernes kampdag
  • 8. marts
  • mandfjols

Kontakt

Niels Gerner

Pressekontakt Kommunikationschef +45 40422804

Relateret materiale