MUNGO KONCERT MED RASMUS WALTER

Dato 27 Oktober 2013 15:00 – 16:00

Sted Mungo Park Fritz Hansens Vej 23 DK-3450 Allerød

Rasmus Walter er en erfaren sanger og sangskriver. I 2011 gik han solo med det anmelderroste, selvbetitlede album Rasmus Walter og udkom i foråret 2013 med sit andet soloalbum "Lige Her Lige Nu", hvor singlen "Endeløst" ikke bare blev kåret til Ugens Uundgåelige, men også Årets Uundgåelige på P3. Nu kan Rasmus Walter opleves på Mungo Park til en intim-koncert med sange fra hans nye album. "Lige Her Lige Nu" byder på lette rocktoner med paralleller til en fjern sangskat fra den danske popscene. Med en særlig kraft i melodierne og melankolske tekster formidler Rasmus Walter tanker om fortabte drømme, kærlighed og ensomhed. Alle sangene er på dansk og synges med en særlig iver, der gør hans stemme unik. Rasmus Walters interesse for musikken begyndte allerede, da han som 13-årig spillede covernumre med vennerne i sin fars kælder i fødebyen Århus. Sammen med bandet Grand Avenue nåede han at udgive fire albums, inden de gik hver for sig og Walter gik solo. GAFFA var til stede, da Rasmus Walter indledte sin omfattende Danmarksturné på Train i Århus og skrev blandt andet i koncertanmeldelsen: ”Den gode Walter er sgu en charmetrold. Det kan man hverken komme udenom eller overse. I det hele taget var stemningen godt oppe og støde, men også med god hjælp fra forsangeren, der viste sig at være showman med stort S.””

Kategorier

  • kulturevents
  • kulturoplevelser
  • kunst teater
  • mungo park
  • scene
  • teater mungo park
  • koncert
  • koncertarrangement

Kontakt

Mungo Park Presse