Gå til indhold
Åben adgang til historien - mfs.dk

Pressemeddelelse -

Åben adgang til historien - mfs.dk

Åben adgang til historien - mfs.dk M/S Museet for Søfart har i snart 100 år samlet viden om alt fra søfolk og skibe over søslanger til supertankere og meget andet. En del af denne viden er nu tilgængelig online og søgbar i en enkelt søgemaskine. I én enkelt søgning kan man søge i museets 34.000 fotografier, 25.000 bogtitler i bibliotekskataloget, tusindvis af museumsgenstande, tekster og dybere videnslag fra udstillingerne, historiske artikler fra 70 års årbøger, skibslister, søulykkestatistik og meget andet. Søgemaskinen er forsynet med et åbent API - Application Programming Interface - der gør det muligt for alle, at udnytte museets data på andre hjemmesider eller i mobilapps. "Vores publikum er klogere end os", udtaler museumsinspektør Benjamin Asmussen. "Derfor vil vi gerne stille vores data til rådighed, så det kan blive brugt på nye måder, som vi slet ikke kan forestille os i dag" fortsætter Benjamin Asmussen og tilføjer: "De mange databaser og samlinger bruger vi selv på museet til at besvare gæsters spørgsmål og udvikle nye udstillinger, og det er vores håb, at de nu vil komme endnu bredere ud og besvare helt nye spørgsmål." Søgemaskinen findes under menupunktet "Søg i Søfartshistorien" på museets nye hjemmeside mfs.dk, der også netop er blevet lanceret som forberedelse til det nye museum, der åbner til efteråret. Udviklingen af den nye søgemaskine, det åbne API og den nye hjemmeside er støttet af D/S Norden // D/S Orients Fond. Udviklingen er foretaget af firmaet Contentcube i København. For flere oplysninger kontakt museumsinspektør Benjamin Asmussen, tlf. 4928 0202 eller ba@mfs.dk.

Emner

Kategorier


M/S Museet for Søfart er et landsdækkende specialmuseum for dansk søfart fra middelalderen til i dag. Museet er en statsanerkendt og selvejende institution. Museet har i 98 år ligget på Kronborg Slot, men åbnede i 2013 med nye faciliteter og udstillinger i et nyt prisvindende museumsbyggeri tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group. M/S Museet for Søfart ligger i Helsingør. 

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark