Gå til indhold

Pressemeddelelse -

SOS til søs i efterårsferien

Tag med ud i en redningsbåd i Helsingør Havn, smag en nødration, kom på SOS-skattejagt og hør om morsekoder og signalflag i efterårsferien på M/S Museet for Søfart.


Hele familien kan komme en tur til søs, når der i efterårsferien er redningsfartøjer og opvisninger i Helsingør Havn, og på M/S Museet for Søfart kan man blive klogere på bl.a. morsekoder, signalflag og redningsudstyr. 

Alle aktiviteter foregår fra d. 14. oktober til d. 22. oktober og er gratis med en billet til M/S Museet for Søfart.

I Helsingør Havn kan man selv prøve en tur i et redningsfartøj og samtidig blive klogere på, hvad der sker, når ulykker opstår på havet. Man kan møde fagfolk fra bl.a. VIKING LIFE SAVING EQUIPMENT A/S, Dansk Søredningsselskab og Sportsdykkerklubben Aquanaut, som vil vise simulerede redningsaktioner i havnen.

Prøv en redningsvest og smag en nødration
På museet vil der også være fyldt med aktiviteter for hele familien. Her vil der hele dagen være workshops, hvor man kan man kravle i redningsflåder, prøve redningsveste og overlevelsesdragter og få en smagsprøve på nødrationer. SOS-matroser guider og fortæller om SOS-morsekoder, SOS-signalflag, SOS-redningsudstyr og mand over bord situationer. I museets udstillinger kan man tage på skattejagt, og gå på jagt efter skibe der har meldt SOS.

Hvornår: Fra d. 14. oktober - 22. oktober kl. 11-17.
Mellem kl. 11.30-16.30 vil der være simulerede redningsaktioner i havnen.
Pris: Billetten til M/S Museet for Søfart gælder til aktiviteterne i havnen.
Børn under 18 år gratis.

Efterårsaktiviteterne sker i samarbejde med Viking Life Saving Equipment A/S, Dansk Søredningsselskab (DSRS), Marinehjemmeværnet, Sportsdykkerklubben Aquanaut, Helsingør, Helsingør Sejlklub, kunstner Sisse Fog Odgaard. 

Emner

Kategorier


M/S Museet for Søfart er et landsdækkende specialmuseum for dansk søfart fra middelalderen til i dag. Museet er en statsanerkendt og selvejende institution. Museet har i 98 år ligget på Kronborg Slot, men åbnede i 2013 med nye faciliteter og udstillinger i et nyt prisvindende museumsbyggeri tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group. M/S Museet for Søfart ligger i Helsingør. 

Kontakt

Heidi Vesterberg

Heidi Vesterberg

Pressekontakt Presseansvarlig +45 51 24 92 84

Om museet

M/S Museet for Søfart fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer på stemningsfuld og dramatisk vis i prisvindende rammer skabt af BIG – Bjarke Ingels Group.

Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør
Denmark