Skip to main content

​Tørre torsk og klamme kakerlakker! Madkursus på M/S Museet for Søfart

Pressemeddelelse   •   Apr 04, 2019 14:54 CEST

I påskeferien kan man komme med på messedrengen Ingolfs klamme madkursus om bord på DRØMMESKIBET. Man bygge gakkede påskeskibe, og lave seje ting med knob og sejl sammen med vaskeægte matroser fra skoleskibene DANMARK og Georg Stage. Og så kan man komme med på rundtur om bord på Fyrskib XVII.

I påskeferien fra den 13.-22. april står messedrengen Ingolf for den legendariske påskefrokost - helt alene! Ingolf har brug for hjælp fra hele familien til at fange kæmpefisk til maden og holde rotter og andre udyr ude af messen. Hvis man tør, får man lov at smage på Ingolfs klamlækre livretter om bord på DRØMMESKIBET – M/S Museet for Søfarts maritime legeunivers.

Byg dit eget påskeskib

Sømandsværkstedet er invaderet af kyllinger, æg og fjer, for der kan man bygge sit helt eget påskeskib og deltage i konkurrencen om at blive mesterbygger! Efter påsken kårer vi de to flotteste og mest gakkede påskeskibe.

I Sejlmagerværkstedet kan man sammen med matroser fra skoleskibene DAMARK og Georg Stage lære at lave seje ting med knob, stik og sejl – og få tingene med hjem.

I DRØMMESKIBET er der fyldt med eventyrlige sjove aktiviteter for børn – og deres voksne. Klæd dig ud som kaptajn, kok eller fyrbøder. Kravl helt op i stævnen og hold øje med hajer og søuhyrer- eller hjælp kaptajnen med at laste skibet og holde kursen. Inde på havnen kan I besøge knejpen og give den gas til sømandskaraoke!

Kom med på rundtur om bord på Fyrskib XVII

Man kan også komme om bord på Fyrskib XVII i Helsingør Havn, hvor frivillige fra Fyrskibslauget viser rundt over og under dæk, og fortæller om skibets spændende og dramatiske historie.

Besøg Maritimt Værksted i Hal 16 og kom helt tæt på arbejdet med at restaurere historiske fartøjer. 

M/S Museet for Søfart er et landsdækkende specialmuseum for dansk søfart fra middelalderen til i dag. Museet er en statsanerkendt og selvejende institution. Museet har i 98 år ligget på Kronborg Slot, men åbnede i 2013 med nye faciliteter og udstillinger i et nyt prisvindende museumsbyggeri tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group. M/S Museet for Søfart ligger i Helsingør. 

Vedhæftede filer

Word-dokument