Skip to main content

Kend din journalist og få mere omtale

Blogindlæg   •   Maj 02, 2016 09:00 CEST

Hvis du skal have mere medieomtale, skal du holde op med at tænke i, hvor mange journalister, du rammer – det er vigtigere at ramme de rigtige.

Da jeg arbejdede som journalist, modtog jeg et hav af pressemeddelelser, nyhedsbreve, indkaldelser til diverse pressemøder, ferniseringer og andet interessant. For andre end mig. Det var nemlig yderst sjældent, at de mails var relevante for mit fagområde. Man sad ofte med en fornemmelse af, at afsenderen ikke havde haft research som sit fokusområde.

Nu sidder jeg på den anden side, hvor jeg hvert år taler med over 250 forskellige virksomheder om deres presse og digitale kommunikationsstrategi. Det har givet mig et indblik i, hvilke udfordringer og mål, de hver især har. Nogle mangler penge, nogle mangler tid og andre mangler ideer. Men et særligt mønster, jeg har observeret hos flere virksomheder og disse ikke-etablerede brands er, at deres pressearbejde meget ofte koges ned til en pressemeddelse, nyhedsbrev eller et blogindlæg, som bare skal sendes ud til 2000 journalister. Og det lyder også godt. Men det virker ikke. At få din historie omtalt i medierne er ikke et ’numbers game’, det er et spørgsmål om relevans.

Hvis der er noget journalister hader, så er det at modtage historier fra virksomheder, der ikke har sat sig ind i journalistens stofområde. Det nytter ikke at sende en historie om lancering af en ny hydraulisk pumpe til den kemiske industri til en journalist, der dækker transportsektoren. Det nytter heller ikke at sende den samme historie til en erhvervsjournalist der blandt andet skriver om kemiske fremstillingsvirksomheder, men gør det fra et forretningsperspektiv.

Hvis du vil have succes med dine historier, klarer du dig ikke uden research: hvem skriver om din branche og dit område? Hvem skriver produktspecifikt, hvem skriver nyhedsartikler, hvem skriver om politik, osv. Så når du har din historie, ved du også, hvem der kunne være interesseret i den.

Det lyder måske meget tidskrævende, men det behøver det langtfra at være.

Dette og meget mere fortæller vi om den 11. Maj på kurset “Kend din målgruppe”. Kurset er desværre besat til sidste plads, men hvis du vil på ventelisten, så send en mail til denmark@mynewsdesk.com og hold øje i vores nyhedsbrev efter kommende inspirationsevents. Herunder kan du downloade vores nyeste rapport.

”Download

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy