Gå til indhold
Sådan gik Mynewsday 2017!

Blogindlæg -

Sådan gik Mynewsday 2017!

Årets største Mynewsdesk-events, Mynewsday, er afsluttet - og det med bravur! I år inviterede Mynewsdesk kommunikationsbranchen til en inspirationsformiddag i både København og Aarhus, hvor emnet var 'digitalisering'. Her følger en opsummering af Mynewsday 2017.

Årets seks talere angreb emnet 'digitalisering' på vidt forskellige måder, og deltagerne lærte nyt om både lyserøde enhjørninger, hvilken dag der er den bedste ugedag at sende content ud på, hvordan man kommer op og løbe på siden af Facebook og hvad data kan gøre for en meget lille kommunikationsenhed.

Plastindustrien lagde ud med at fortælle om deres digitale successtrategi, som har givet kommunikationschef Asbjørn Lindsø og kommunikationsrådgiver Lars Friis Farsøe vind i sejlene til trods for begrænset manpower i form af de to personer og en praktikant. Mange af Mynewdesks kunder er små virksomheder med begrænsede ressourcer, og de nød godt af konkrete tips fra Plastindustrien. Nogle af rådene lød på at engagere kollegaer, finde ambassadører på sociale medier og møde dem, man vil påvirke, der hvor de er - hvilket i Plastindustriens tilfælde i høj grad er på Twitter. 

For første gang samlede Mynewdesk også kommunikationsbranchen i Aarhus, hvor Mynewsday blev holdt i stemningsfulde lokaler i det gamle Ceresbryggeri. Huset fra 1865 var fyldt til sidste plads, og deltagerne havde forceret morgentrafikken og byggerod i Ceresbyen for at komme frem. Aarhus første Mynewsday var en succes, og Mynewsdesk kommer helt sikkert tilbage med flere spændende arrangementer. 

Mynewsdesks CMO, Jonathan Bean, var trukket i sin røde sweater og fortalte i år om The Mynewsdesk Playbook. Deltagerne blev præsenteret for statistik, der viste, hvornår det er bedst at sende pressemeddelelser ud, baseret på data fra Mynewsdesks mange kunder. De indsamlede data viser, at den foretrukne dag for udsendelse er onsdag, men tallene viser samtidig også, at der bliver konsumeret rigtig meget i weekenden. En relevant ting at have i baghovedet, hvis du sidder og stresser over en tekst, som du vil maksimere din rækkevidde på.

Efter en kaffepause, der gav anledning til nogle gode og interessante samtaler om kommunikation, PR og digitalisering, var der debat med en af sidste års vindere af vores årlige pris 'Årets Newsroom', nemlig Apollo Rejser. Debatten foregik som en dialog i mellem dagens moderator Katrine Barslev, vores kommunikation og marketingsansvarlige, på den ene side, og Apollos kommunikationschef, Glenn Bisgaard, samt Conni Lagergreen Schmidt, adm. direktør i Target PR og ekstern kommunikationsrådgiver for Apollo, på den anden side. Der blev bl.a. diskuteret storytelling og værdien af at analysere på data, krydret med en række indsigtfulde spørgsmål fra et veloplagt publikum. Apollo Rejser er et glimrende eksempel på, hvordan man som virksomhed kan få det optimale ud af at benytte Mynewsdesk.

Som rosinen i pølseenden indtog Bo Bergstedt, Head of TV2 Play, scenen, med et oplæg omkring TV2s digitale strategi og truslen fra globale spillere. Oplægget indeholdt bl.a. en spændende gennemgang af, hvordan en organisation som TV2 forsøger at positionere sig ift. mastodonter som Google, Facebook og Amazon.

Slutteligt er der blot tilbage at sige tak til alle jer, der var med på Mynewsday 2017. Mynewsdesk vender tilbage med nye events, konferencer og kurser i 2018, så hold jer opdateret her i newsroomet, og hvor I ellers måtte støde på os.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk