Skip to main content

Selv om man er lille, kan man godt udrette noget stort

Blogindlæg   •   Mar 31, 2017 11:14 CEST

Fuldkornspartnerskabet har vundet Årets Newsroom 2016 i kategorien små virksomheder. Vi tog ud forbi dem i Industriens Hus for at overrække dem prisen og fejre, at de har udført et fantastisk stykke arbejde med newsroomet.

Der var en fantastisk stemning, da vi mødte teamet fra Fuldkornspartnerskabet, som var virkelig glade for at vinde. Teamet består af kampagneleder Rikke Iben Ness og Camilla Toft Pedersen, samt kampagnemedarbejder Martine Kjærsgaard Larsen og studentmedhjælper Cecilia Maria Egholm Mandrup. Både Rikke og Camilla udtalte, “at de var meget beærede og stolte af at vinde”.

Juryen bestående af Katrine Villarreal Villumsen, Mads Keilberg Johansen og Joakim Ditlev var meget imponeret over Fuldkornspartnerskabets newsroom og sagde følgende:

“Vinderen har et newsroom, som er let at gå til. Fuldkornspartnerskabet formår at give historierne fylde og reach ved blandt andet at gøre brug af ambassadører. Alt i alt skriver de nogle rigtig spændende historier og formår yderligere at udnytte de funktioner, som Mynewsdesk tilbyder.”

Årets newsroom er opdelt i kategorierne små virksomheder, mellemstore virksomheder og store virksomheder for at give alle virksomheder lige muligheder for at vinde. Vi er dog imponerede over at til trods for størrelsen, så formår Fuldkornspartnerskabet virkelig at få meget ud af deres newsroom og skabe fantastiske historier.

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder. Fuldkornspartnerskabet består i dag af 35 partnere, en bestyrelse med repræsentanter fra de forskellige typer af organisationer involverede i samarbejdet og et fælles sekretariat.

Vi Fra Mynewsdesk ønsker Fuldkornspartnerskabet et stort tillykke med prisen!

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar