Gå til indhold
Snapchat gør nyheder mere tilgængelige for de unge

Blogindlæg -

Snapchat gør nyheder mere tilgængelige for de unge

Mandag den 25. august 2014 gik et nyt dansk nyhedsmedie i luften. Anders Kongstad kastede sig over nyhedsformidling via appen Snapchat, og allerede nu følger 2.100 Snapchat-brugere SnapKanalen, der især har fat i de 15-20-årige.

»Da jeg i sommers vendte hjem fra mit udvekslingsophold i Hong Kong, vendte jeg også hjem med et færdigudviklet digitaljournalistisk koncept, der gik ud på at bruge instant messaging-applikationen WhatsApp som nyhedsdistributionskanal. 

Ideen var god i Hong Kong, men dårlig i Danmark, fordi - ja - hvem bruger WhatsApp i DK?« fortæller Anders Kongstad.

»Jeg stod over for min hovedopgave på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og besluttede mig for at videreudvikle konceptet. WhatsApp blev skrottet, og jeg kastede mig i stedet over Snapchat, en yderst populær foto- og videobaseret messaging-app blandt de unge herhjemme. 

Den grundlæggende tanke bag begge koncepter er at placere et nyhedsmedie på en platform, som fylder en stor del af de unges digitale liv. Det er en ny måde at approache de unge på, og SnapKanalen er et eksempel på et medie, som leverer nyheder på de unges præmisser.«

Hele nyhedsreportager på få minutter
»SnapKanalens daglige nyhedsudsendelser består typisk af seks nyhedshistorier fordelt på tre forskellige skabeloner. 

Første skabelon har plads til én nyhed, den anden to og den sidste tre. Nyhederne leveres i rubrikformat, og de største indlands- og udlandsnyheder præsenteres på de to første skabeloner, mens de mere skæve nyhedshistorier får plads på den sidste.

SnapKanalens videoreportager har til formål at zoome ind på urbane projekter og spændende personligheder. Reportagerne leveres i gennemsnit en gang om ugen, og af eksempler kan nævnes:

  • Et besøg hos det aarhusianske DJ-kollektiv Regelbau, der har overtaget en gammel bunker i Aarhus
  • Et portræt af den unge aarhusianer Patrick, som har formået at vende sit liv 180 grader efter at have været dybt involveret i kriminalitet
  • En introduktion til den nye urbane snowpark i Aarhus«

Artiklen fortsætter under billedet.

Anders Kongstad

 »Jeg bruger to telefoner til SnapKanalen - en iPhone og en Android-telefon. Til iPhone, som jeg bruger til at distribuere videoindslag, benytter jeg SnapRoll. Til min Android-telefon, som jeg bruger til de grafiske nyheder, benytter jeg app’en SaveMySnaps«

De unge er i klart overtal
»SnapKanalens primære målgruppe er unge i alderen 15-20 år. En undersøgelse foretaget af DR Analyse viser, at minimum 80 pct. af landets gymnasieelever bruger Snapchat. 

En ikke-helt-repræsentativ undersøgelse, som jeg udarbejdede i forbindelse med mit bachelorprojekt, viser desuden, at 85 pct. af landets universitetsstuderende bruger app’en.«

»Det gør mit liv meget mere simpelt«
»Snapchat har en statistik-feature, der gør det muligt at se seertallet og antallet af screenshots fra hver udsendelse.

Responsen har været særdeles positiv, og mine følgere lægger især vægt på, at Snapchat er en perfekt platform til små, hurtige nyheder, og at det er fedt, at der endelig er et medie, som har indrettet sig efter deres digitale liv. 

Som en af mine følgere skrev: ' Det gør mit liv meget mere simpelt.

Kommer der så reklamer på SnapKanalen snart?
»Nej, ikke som det ser ud nu. Dog har jeg planer om at lave samarbejdsaftaler med nyhedsmedier og festivaler i det kommende år.«

Hvad byder fremtiden på for Snapkanalen?
»Det er meget svært at sige. Drømmescenariet er, at jeg formår at tjene penge på SnapKanalen via samarbejdsaftaler med nyhedsmedier, organisationer osv. 

Der er også en chance for, at jeg går hen og får et job, og hvis det sker, vil jeg selvfølgelig argumentere for, at SnapKanalen skal med over og være en del af min nye arbejdsgivers setup. Jeg anser SnapKanalen som et journalistisk værktøj, som jeg vil tage mig med mig, hvorend jeg ender.«

Læs også blogindlægget fra Anders Kongstad om livet som journalist under det relaterede materiale.

Links og kontaktoplysninger til Anders Kongstad:

Emner

Kontakt

Jourhavende Pressekontakt

Jourhavende Pressekontakt

Pressekontakt Pressehenvendelser

Relateret materiale

Mynewsdesk - En effektiv måde til at forbedre kendskabet til dit brand

Mynewsdesk hjælper organisationer og virksomheder med at nå ud til den rette målgruppe og øge kendskabet til deres brand. Vores smarte platform gør det lettere og mere effektivt for dig at publicere, distribuere og mål måle på dine PR- og kommunikationsindsatser. Alt sammen på én og samme platform.

Når du samler hele din PR-indsats ét sted, bliver det lettere for dig at brande din forretning og overvåge de relevante kanaler. Det hjælper dig med at kunne måle på dine resultater.

Mynewsdesk har 1,6 millioner unikke besøgende hver måned, og der bliver publiceret 80.000 historier om året. Over 4000 organisationer i verden bruger Mynewsdesk til at forbedre deres PR-indsatser, og hele 70% får omtale i medierne.

Læs mere på: www.mynewsdesk.com/dk