Skip to main content

Danske journalister skeptiske til at arbejde for virksomheder

Nyhed   •   Mar 22, 2018 11:00 CET

Kun 17% af danske journalister siger, at de er villige til at arbejde som kommunikatører ifølge en rapport, som Mynewsdesk udgiver i dag. Rapporten er den fjerde og sidste del af den årlige journalistundersøgelse. Fokus er på journalisters syn på at arbejde for varemærker, samt hvad virksomheder kan gøre for at tiltrække journalister.

Mere end 3000 respondenter, som arbejder med kommunikation eller journalistik, har deltaget i den globale undersøgelse. 300 danske kommunikatører og journalister deltog. Det globale resultat viser, at der er et stort hul mellem virksomheder, som gerne vil ansætte journalister til at producere indhold, og antallet af journalister, som faktisk er interesserede i at arbejde for brands.

Af de danske respondenter, siger 64% af kommunikatørerne, at de allerede nu benytter sig af journalister til at skabe indhold, eller at de er interesserede i at gøre det i fremtiden. Samtidigt siger blot 17% af journalisterne, at de er åbne overfor den type samarbejde.

Fra fast arbejde til freelance
Medielandskabets forandringer har gjort en stor gruppe tidligere fastansatte journalister til freelancere. Nye indtjeningsmodeller påvirker journalistikkens vilkår og ressourcer, og 65% af de danske journalister siger, at de er bekymrede over den professionelle stabilitet i fremtiden.

“Med tanke på journalistens forandrede arbejdsvilkår er det ikke mærkeligt, at så mange udtrykker en uro for fremtiden. Det er vigtigt at finde nye måder at finansiere journalistikken på, og vi ser, at der er utroligt meget at vinde for både journalister og virksomheder ved at samarbejde og dele kompetencer,” siger Sofia Juhlin, Global Head of Marketing & Communications hos Mynewsdesk.

Rapporten viser store regionale forskelle, og journalister i engelsktalende lande er generelt mere åbne overfor spørgsmålet end journalister i Skandinavien. På globalt niveau viser undersøgelsen også, at der er store forskelle fordelt på journalisters arbejdserfaring.

Andel af journalister som er åbne overfor at arbejde for brands;

  • Mindre end 7 års erfaring: 27%
  • 7-15 års erfaring: 22%
  • 15 års erfaring eller mere: 19%

For mere information, kontakt venligst:
Sara Lindström, Global PR Manager
+46 76-288 56 15 eller sara.lindstrom@mynewsdesk.com

Download rapporten (på engelsk) og læs mere om danske journalisters holdning til at arbejde med brands

Download e-bogen helt gratis!

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.